Verdens første kompakte fullframe

Se godt på Sony RX1. Det er verdens første digitale kompaktkamera med fullframe billedsensor. Og det dyreste....

For ikke at sige det eneste. RX1 ser ud som et lidt heftigt kompaktkamera, men er meget større og omtrent lige så stort som et kompakt systemkamera.

Fullframe defineres af, at billedsensoren er lige så stor som på et traditionel 135-film eller 35 mm film, som det også kaldes. Altså 24 x 36 mm. Fordelen ved fuldformatet er muligheden for at sprede flere lyssensorer på en større flade uden at risikere billedstøj – i samme grad som mindre billedsensorer, men tilsvarende mange megapixels.Objektivet har egen drejelig ring til fokus, en stor blændeåbning i tredjedels trin, fra blænde f2.0 til f22 og makroindstilling.

Kameraet er bygget op omkring en tilsvarende 24,3 megapixels CMOS billedsensor, som systemkameraet Alpha 99, med et Carl Zeiss Sonnar T* 35mm f2.0 objektiv. Som ikke er udskifteligt. Men har 20 cm nærgrænse.Objektivet bruger en såkaldt advanced aspherical lens, med et sjældent avanceret asfærisk linseelement, hvor hensigten er at fjerne strølys, reducere kromatiske fejl og give jævnere skarphed.

Billedsensoren er den samme som på Sony Alpha 99, men uden det samme fokussystem og med en unik Bionz billedprocessor.

RX1 vejer 482 gram og har alle de funktioner, man forventer af et prof-kamera, selv et kompaktkamera, og bør være et udmærket rejsekamera, til reportager for eksempel, hvor lysforholdende er varierende, og et kompakt kamera med høj billedkvalitet og lysstyrke er en fordel.Foruden muligheden for at lagre 14-bits råfiler til efterbehandling, har kameraet noget Sony kalder Pixel Super Resolution, hvor man kan forstørre billedet uden digital zoom for at opnå en slags telekonvertereffekt på 1,4 eller 2 x forstørrelse.Sony RX1 koster ikke mindre end 24.000 kroner (!) og er til salg fra december 2012. Testen læser du her på lydogbillede.dk.

Fra pressemeddelelsen:

Les videre
Exit mobile version