Vandtæt til sommerbillederne

Det slanke Olympuskamera er frisket op til sæsonen med skarpere billede og flere kreative effekter.

Foto: Olympus

Tough Series fra Olympus er små kameraer, der tåler en hård behandling og kan tages med i bad. De hårdeste af dem kan du også dykke med. Det gælder også det nye TG-870.

Den lille lommekamera er mindre og billigere end testvinderen fra Olympus, TG-4, men er lige så robust. Kameraet er vandtæt ned til 15 meter, stødsikkert til 2,1 m faldhøjde, og det tåler op til 100 kg tryk. Kameraet er også støvtæt og frostsikkert ned til -10° C, og så længe det er over vandet, kan du fjernstyre dit kamera med din mobiltelefon via Wi-Fi og dele fotos på sociale medier med et par tryk på din mobilskærm.

Foto: Olympus

Her får du også bredere vinkel på den integrerede zoom, der dækker over 21-105 mm, og den 180-graders vipbare selfieskærm giver dig mulighed for at tage perfekte undervands-selfies med med en stor hvidhaj i baggrunden.

Skærmen er skarpere end sin forgænger med 920.000 pixels, og for at gøre det lettere at tage selfies, har kameraet en udløserknap på fronten også.

Foto: Olympus

Der er indbygget et større udvalg af kreative effekter end før, så du kan lege med forskellige udtryk i billederne.

Olympus Tough TG-870 lander på en pris omkring 2.400 kroner, når det er i butikkerne i løbet af april.

Foto: Olympus
Les videre
Exit mobile version