Sony køber sig ind i Olympus

Sony investerer 3,6 milliarder kroner i Olympus, som har blødt penge i 4 år.

Olympus har savnet positive regnskabstal lige siden daværende formand Tsuyoshi Kikukawa erklærede sig skyldig i at have forfalsket konti og dækket over tab på 10 milliarder kroner. Slet ikke småpenge. Sonys gigantinvestering på 3,6 milliarder kroner i selskabet er først og fremmest til samarbejde indenfor medicinsk udstyr, men vil også få indvirkning på kameraproduktionen.

Som del af vore strategiske tiltag meddelt i april 2012, forfølger vi hos Sony væksten af vores medicinske virksomhed, med sigte på at udvikle den til en vigtig søjle i vores totale virksomhedsportefølje,” siger Sonys administrerende direktør Kazuo Hirai. ”Virksomheds- og kapitalalliancen, vi har indgået med Olympus, vil integreres i disse planer.

51 procent
Selskaberne skal inden udgangen af december 2012 etablere et samarbejde indenfor det medicinske felt, hvorefter Sony vil eje 51 procent af aktierne og dermed have det sidste ord i vigtige afgørelser. Blandt andet skal det producere kirurgiske endoskoper og videomikroskoper med 3D-funktionalitet, som vil gøre det muligt for læger at undersøge deres patienter på indersiden.

Desuden giver investeringen Sony 11,5 procent af aktierne i Olympus, hvilket gør, at de to kan dele kamerateknologier mellem sig. I stedet for at slå sig sammen til et selskab vil Olympus-kameraerne drage nytte af at få adgang til Sony´s billedsensor teknologi, mens Sony-kameraerne kan udnytte Olympus´ store udvalg af objektiver og spejlkomponenter.

De enorme tab hos Olympus kom for dagens lys, da en ansat afdækkede bevis for, at der var fejl i selskabets ledelse i 2008.

Sony.dk
Olympus.dk

Les videre
Exit mobile version