Nyhed

Sony FE 35 mm F1.4 GM

Anvendelig 35 mm til Sony full-frame.

Den meget kompakte og billige FE 35 mm F1.8 kan være et bedre køb, men den nye FE 35 mm F1.4 GM er nok endnu bedre til krævende opgaver.

Den er i hvert fald en udfordrer til Sonys egen FE Zeiss 35 mm F1.4, som stadig er i salg og er blandt de bedre vidvinkelobjektiver, vi har testet.

Sony har lagt sig i selen for at korrigere den nye 35 mm så godt som muligt. Objektivet er relativt kompakt og vejer lidt over 500 gram, men har alligevel plads til 14 linse-elementer i ti grupper og et par af Sonys XD-fokusmotorer.

To af elementerne er af typen asfærisk (XA = Extreme Aspherical), og et af dem er et ED-element (Extra-low Dispersion) med Sonys Nano AR II-belægning for at dæmpe refleksioner og strølys.

Objektivet kan fokuseres manuelt, hvis man vil, og har en blændering, hvor man kan slå klikkene fra, når det skal bruges til video-optagelse. Nærgrænsen er opgivet til 27 cm, og objektivet har hele 11 afrundede blændelameller for endnu blødere bokeh (defokus).

Sony-objektivet vil koste ca. 13.000 kroner – det dobbelte af FE 35mm F1.8 – og kommer i butikkerne i løbet af januar.

Les videre
Exit mobile version