Nyhed

Sony a7R IV opdateres i det stille

Sony opdaterer deres flagskibskameraer.

Opdateringen er så lille, at den næsten sneg sig forbi os i sidste uge. Her lavede Sony en såkaldt stille opdatering af a7R IV og a7R III, som næppe har den store betydning for flertallet, men som alligevel gjorde os nysgerrige.

Touch-skærmen på bagsiden får en opdatering, hvor opløsningen øges fra 1,44 til 2,36 megapixel.

Læs også Flagskib til professionelle fotografer Med klassens højeste opløsning er Sonys flagskib et kamera, som mange vil have, men ikke alle har brug for.

Skærmen har stadig samme størrelse – 7,6 cm – og der nævnes ikke noget om bedre touch-funktion, som er et af de få områder, hvor Sonys kameraer har været lidt bagefter konkurrenterne.

Den eneste synlige ændring, bortset fra bedre opløsning, er at Sony-logoet er forsvundet fra skærmkanten, og kameraerne har fået et a til sidst i modelnummeret.

Den øgede opløsning kræver også lidt mere strøm, men batterilevetiden er kun reduceret med ti eksponeringer, ifølge CIPA-tallene.

Desuden har kameraerne fået øget USB-hastigheden til 5 gigabyte.

Les videre
Exit mobile version