NYHED

Lysstærk 35 mm til Canon og Nikon

Tamrons nye vidvinkel er skræddersyet til fuldformat.

Det kommende Tamron SP 35 mm F1.4 Di VC USD er en ny objektivkonstruktion lavet til Canons EOS og Nikons FX full-frame-kameraer. Det kan også bruges på Canons spejlløse R-serie, Nikons Z-kameraer og kameraer med APS-C-format. Med en adapter.

Tamron-objektivet er vejrbeskyttet og konstrueret til krævende brug, og der er fem års garanti. Det skal også have hurtig, lydsvag autofokus, og man kan opdatere firmwaren med Tamron Tap-in Console, en USB-tilsluttet docking-station, som er ekstraudstyr.

(Foto: Tamron)

Optisk konstruktion

Indvendig består den optiske konstruktion af 14 linse-elementer fordelt på ti grupper. Ifølge pressemeddelelsen er tre af dem asfæriske linser, der bl.a. korrigerer sfærisk aberration og astigmatisme.

Fire af de andre elementer er LD-glas (Low Dispersion), som dæmper kromatisk aberration, og objektivet har en nibladet blænde for defokuserede baggrunde, også kaldet bokeh.

Desuden har det fået Tamrons nyudviklede antirefleksbelægning, BBAR-G2, en forbedring i forhold til forgængeren BBAR.

(Foto: Tamron)

Pris og tilgængelighed

Objektivet kommer først med Nikon-fatning i slutningen af juni og i Canon-version i slutningen af juli. Prisen bliver ca. 8.000 kroner.

Les videre
Exit mobile version