Lynhurtig Casio-kompakt

Casio er kendt for deres hurtige kompaktkameraer. Nu kommer EX-ZR1000, som kombinerer hurtige reaktioner med vippeskærm og vidvinkel på 24mm.

Casio-kameraet er et af de mindste, vi har set med vridbar skærm og 12,5 x zoom. Det lille EX-ZR1000 rækker fra 24 til 300mm, altså bred vidvinkel og kraftig tele, og objektivet har blænde 3,0 til 5,9 som største blændeåbning. Og det er hurtigt. Man kan vælge fra 3 bps (full opløsning) til 60 bps (reduceret opløsning) skudhastighed og op til 1/25.000 lukkertid for at fange de hurtigste bevægelser.

EX-ZR1000 har fået en 16 megapixels CMOS billedsensor og optager video i full HD-kvalitet med stereolyd.

Det kan også lagre råfiler af stillbilleder, og fotografen får gode muligheder for selv at tage kontrol over eksponeringen. Man kan også tage et billede, som lages i en version i hver af de otte kreative filtre ombord og både en standard og en HDR-version af samme billede.

Casio oplyser, at EX-ZR1000 har en opstartstid på 0,99 sekunder, fokuserer på 0,15 sekunder og bruger ikke mere end 0,26 sekunder mellem hver eksponering – i full opløsning.

Det kan også bruge EyeFi eller FlashAir trådløse hukommelseskort, som gør det nemt at overføre billeder og video til smartphone eller tablet.

Batteritiden er opgivet til 470 eksponeringer per opladning, og EX-ZR1000 vil dukke op i butikkerne i november til 2.499 kroner.

Les videre
Exit mobile version