Nyhed

Let og kompakt Sony FE 70-200 mm F2.8 GM OSS II

Der er mere, der er nyt her, end man umiddelbart skulle tro.

Kompakt. Let. Og skarp. Det er tre af de ord, jeg bed mærke i, da Sony lancerede FE 70-200 mm F2.8 GM OSS II. Som er så nyt fra inderst til yderst, at det egentlig ikke er dækkende at bruge romertal II i navnet.

Telezoomen er grundlæggende en velkendt konstruktion, der giver 70-200 mm brændvidde og lysstyrke f/2.8, men Sony-zoomen, som man ser på billederne, er så omarbejdet og ændret, at der er tale om et redesign så omfattende, at det reelt er en ny konstruktion.

(Foto: Sony)

Der er 17 linseelementer i 14 grupper, med asfæriske og ED-elementer i kombination, og Sony siger, at de især har arbejdet med opløsning og skarphed over hele brændviddeområdet og på alle blænder. Og samtidig har de forsøgt at eliminere focus breathing og fokusforskydning, når man zoomer.

Læs også Supertele og zoom fra Sony Dyreliv og actionfoto med 600 mm tele og 200-600 mm zoom.

Sony-zoomen kan bruges med Sonys 1,4x og 2x konvertere, og objektivet – der måler 88 x 200 mm og vejer 1045 gram – er næsten 30 procent lettere end forgængeren.

FE 70-200 mm F2.8 GM OSS II bliver tilgængelig til november og koster 22.990 kroner.

(Foto: Sony)

Fra pressemeddelelsen:

Sony’s Newest G Master Lens Features Superb Resolution and Bokeh with Next-generation AF Performance in the World’s Lightest Large-aperture Telephoto Zoom Lens.

<
>
Les videre
Exit mobile version