Kameralavine fra Nikon

Med ni nye modeller er Nikon klar til forårets billeder. Her er vore favoritter blandt Coolpix-kameraerne.

Der er ikke megen tvivl om, at Coolpix S9500 er det mest spændende kamera blandt de ni kompaktmodeller (se billedet øverst). Med 22 x zoom fra 25 mm til 550 mm tele, wi-fi og GPS-logging af billederne har kameraet det meste, man har brug for.

Kameraet er alligevel vældig kompakt og slankt nok til at glide ned i lommen. Det kan overføre billeder direkte til en smartphone eller en tablet, og mobilskærmen kan også bruges som fjernsøger og fjernbetjening til kameraet.

Mens S9500 skal koste 2.590 kroner, når det kommer til salg fra den 21. februar, i sølv, sort, rød eller brunt, vil den enklere udgave, kaldet S9400, i sølv, sort, rød eller hvid, koste 2.190 kroner.

Ikke helt så lækkert, men desto mere robust, er Coolpix AW110. Et kamera, som tåler prygl og er vandtæt til 18 meters dybde. Det skal også kunne modstå konstant brug i 10 minusgrader og er meget godt udstyret.

Blandt andet får man også her glæde af trådløs wi-fi, GPS-logging, men også højde- og dybdemåler, som fortæller hvor højt over eller langt under overfladen, billedet er taget. Fem gange zoom og full 1080 HD-video er selvfølgelig værd at nævne, og ikke mindst at det kommer i camouflage farve, blå, sort eller orange fra 21. februar og vil koste 2.890 kroner.

Lad os ikke glemme Coolpix P520. Et superzoomkamera i spejlrefleksdesign, med 42 x zoom på 24 til 1000 mm (!), GPS-logging og mulighed for wi-fi via Nikons trådløse WU-1a sender. P520 er også til salg fra 21. februar til 3.490 kroner.

Les videre
Exit mobile version