Nyhed

Fujifilm Instax Link WIDE giver dig større billeder

Print fra mobilen i større format

De små lommeprintere er populært tilbehør til mobilen, og med Instax Link WIDE kan man udskrive større billeder. Lommeprinteren bruger de samme Instax WIDE-ark som Fujifilms Instax-kameraer. Arkene måler 6,2 x 9,9 cm.

Med et genopladeligt batteri kan printeren tages med i lommen, og når man vil have en udskrift, tager det cirka 12 sekunder, fra billedet er overført med Bluetooth fra mobilen, til det er printet. Derefter tager det halvandet minut, før billedet er fremkaldt.

Man kan også lave en udskrift med en QR-kode, som kan bruges til geotagging, åbne en webside eller afspille en indspillet lyd på mobilen.

Der findes også en app, hvor man kan redigere billederne før udskrift og vælge blandt 30 filtre, sammensætte en kollage og tilføje tekst, klistermærker og forskellige rammer.

Instax Link WIDE kan også bruges med Instax WIDE-film med sort kant, og printeren, som er tilgængelig i hvid eller brungrå, koster 1.099 kroner.

Les videre
Exit mobile version