Canon PowerShot V1 vloggingkamera

Video-orienteret kompaktkamera.

Canon PowerShot V1

(Foto: Canon)

Kameramarkedet er for længst kommet på fode igen. I de sidste to år har pilene peget opad, og et af de segmenter, der vokser mest, er små videokameraer forklædt som stillkameraer. Med andre ord kameraer, der kan tage stillbilleder, men som primært er designet til videooptagelse. For eksempel Sonys ZV-serie.

Canon PowerShot V1 er rettet mod det samme marked, vloggere og videoskabere, som ikke ønsker at bruge penge på store videokameraer.

PowerShot V1 2
(Foto: Canon)

Det kompakte V1 har en 1,4-tommer 22-megapixel billedsensor bag en 16-50mm f2.8-4.5 zoom, og det er udstyret med Canons meget fine Dual Pixel AF II autofokus. Billedsensoren er på størrelse med dem, man finder i Panasonics og Olympus’ Micro Four Thirds-kameraer, men formatet er 3:2 og ikke 4:3.

PowerShot V1 4
(Foto: Canon)

 

Kameraet kan optage stillbilleder i jpeg eller 14-bit RAW og video i 4K30p fra et 5,7K-feed eller 4K60p, hvis du kan leve med en beskæringsfaktor på 1,4x. Det giver en brændvidde, der svarer til en 24-70 mm zoom.

Bag den drejelige touchskærm er der en blæser, som holder temperaturen nede, og kameraet kan filme i over to timer i 10-bit 4K-kvalitet.

(Foto: Canon)

V1 bliver først lanceret i Asien og kommer ikke til vores breddegrader før engang til foråret. Prisen er endnu ikke kendt.

Læs også TEST: Sony ZV-1F Sony ZV-1F er en god idé, som ikke holder i praksis.

 

Læs videre
Exit mobile version