Canon imagePROGRAF PRO-310 printer

Bruger 10 farver for at opnå den højest mulige kvalitet.

imagePROGRAF PRO 310 AMBIENT 08

(Foto: Canon)

Mange fotografer printer deres egne fotos, fordi de så har fuld kontrol over hele processen. Det samme gælder for mange amatører, uanset om de sælger deres fotos som en hobby eller hænger dem op på væggen derhjemme. Sidstnævnte gruppe har ikke brug for de helt store printløsninger, og en god fotoprinter i A2- eller A3-format er som regel stor nok.

Det vigtigste er, at den er god nok til at bevare billedkvaliteten hele vejen fra kamera til papir, og at farvestyringen er understøttet hele vejen.

Canons nye imagePROGRAF PRO-310, en lillebror til imagePROGRAF PRO-1100, gør netop det, men i modsætning til sidstnævntes A2-format nøjes Pro-310 mad at kunne håndtere A3+.

imagePROGRAF PRO 310 AMBIENT
(Foto: Canon)

Det gør printeren langt mere kompakt og lettere at finde plads til. Så hvis du kan klare dig med A3+, vil du sandsynligvis komme langt med Pro-310.

Den bruger hele 10 af Canons Lucia Pro II-blæk-patroner/tanke, som indeholder en blæktype, der tåler sollys meget bedre og giver op til 200 års farvebevarelse på tilpasset papirkvalitet.

Læs også Nyhed: Canon ImagePROGRAF PRO-1100 A2 fotoprinter Fotoprinter til professionelle og seriøse amatører.

Blækket er det samme, som Canon bruger i sine imagePROGRAF PRO-6600 og 4600 professionelle printere, og den matsorte blækpatron er den samme, som Canon bruger i sine imagePROGRAF GP-4000 og 2000.

(Foto: Canon)

Prisen er angivet til 6.699 kroner, og Pro-310 er til salg fra marts 2025.

Læs også Test: Datacolor SpyderX Studio Enhver fotograf med respekt for sig selv har brug for godt værktøj til farve- og hvidbalancekorrektion.
Læs videre
Exit mobile version