Nyhed

Billig fotosjov

Polaroid Now har både autofokus og bedre blitz.

Man kan ikke undgå at komme i humør af de små billeder, der glider ud af den brede spalte på et Polaroid-kamera. Det er simpelthen sjovt og handler hverken om pixels eller billedkvalitet, men om hvor sjovt man kan have det med billeder.

Her er instant-kameraer som Polaroid rene humørspredere. Nu kommer Polaroid Now, der har fået autofokus, bedre blitz og et mere afrundet og ergonomisk design.

(Foto: Polaroid)

Det fikse kamera har længere batterilevetid og holder ud, til du har fotograferet dig igennem 15 pakker film. Som i øvrigt vil kunne fås i et mere farverigt udvalg end før.

Color Wave kaldes filmpakkerne, der kommer i flere farver: Rød, orange, gul, grøn og blå – som tilfældigvis også er farverne i Polaroids spektrumfarvede logo.

(Foto: Polaroid)

Udløserknappen er klassisk Polaroid-rød, og objektivet kan fokusere ned til 60 cm. Kameraet oplades med en USB-oplader eller via USB-porten på den bærbare, og man kan også tage dobbelteksponerede billeder med det.

Og så er det ikke engang dyrt. Prisen bliver omkring 900 kroner for et Polaroid Now, som også kommer i de nævnte farver samt hvid og grå.

(Foto: Polaroid)
Les videre
Exit mobile version