Bedste vidvinkel til dato?

Zeiss lider ikke af overdreven beskedenhed, når de siger at den nye Otus 28mm f1,4 er den bedste vidvinkel nogensinde.

ZEISS Otus 1.4/28 for sophisticated fans of wide-angle lenses. Foto: Zeiss

Zeiss er kendt for sine fantastiske optikker, men de er trods alt ikke de eneste, der kan lave kvalitetsglas. Alligevel påstår Christophe Casenave, der er produktchef hos Zeiss Camera Lenses, at den nye 28 mm F1.4 Otus, er den bedste nogensinde.

Han mener måske den bedste Zeiss-vidvinkel nogensinde. Men uanset hvad, snakker vi uden tvivl om optisk kvalitet i high-end klassen.

Det velvoksne objektiv vejer over 1,3 kg, har manuel fokus, og er designet til spejlreflekskameraer fra Nikon eller Canon med fuldformat-sensor. Den er opbygget med 16 Zeiss-linser i 13 grupper. En af dem er asfærisk for at korrigere for optiske aberrationer, og de fleste af dem er lavet af støbt og poleret specialglas.

Ifølge Zeiss skal objektivet være knivskarpe over hele billedfladen, selv på blænde 1.4. Otus 28 mm 1.4 er ikke i butikkerne før andet kvartal af 2016, og prisen er derfor ikke kendt. Men det er sikkert tid at begynde at lægge penge til side, og overveje om bilen er nødvendig.

Den kommende Zeiss Loxia 35 mm f2,0 bliver markant billigere. Objektivet er designet til Sonys fuldfromatkameraer i alpha-serien, og er i butikkerne til i december til EUR 1.260.

Zeiss Loxia 35 mm f2,0. Foto: Zeiss

Objektivet er den tredje i Loxia serien, med manuel fokus og beregnet for høj opløsning. Bemærk, at linserne har en blændering og fokuseringsskala på god gammeldags, klassisk maner.

Loxia-serien består af tre optikker. Foto: Zeiss
Les videre
Exit mobile version