Nyhed

Se traileren til I lyst og død

Den 15. oktober er der premiere på en ny, norsk mørk komedie på Netflix.

I onde dager (Foto: Netflix)

Den norske kultinstruktør Tommy Wirkola, der står bag film som Kill Buljo, Død sne og Hansel & Gretel: Witch Hunters, har sikret sig global distribution af sin seneste auteurfilm, I lyst og død (norsk: I onde dager).

I sin syvende spillefilm har Wirkola fået et fremragende hold af skandinaviske skuespillere med. Hovedrollerne spilles af Aksel Hennie (Max Manus) og Noomi Rapace (Mænd der hader kvinder), mens Atle Antonsen, Christian Rubeck og André Eriksen beklæder birollerne i denne lettere absurde, mørke thriller-komedie.

I pressemeddelelsen kan vi læse følgende om handlingen:

“Lars (Aksel Hennie) og Lisa (Noomi Rapace) har mistet den kærlighed, der førte dem sammen. Nu kæmper de for at opretholde både deres ægteskab og deres ambitioner. Lars’ karriere som instruktør er endt med sæbeoperaer, og Lisa har ikke haft en rolle årevis. Lars føler sig ignoreret, har økonomiske problemer og har mistanke om utroskab. Lisa synes, at Lars er en forkælet, selvcentreret kujon.

Læs også Sort norsk humor Du behøver ikke at være fan af vampyrserier for at finde den sorte humor i Post Mortem dødhyggelig!

Intet i deres liv blev, som de havde troet – mindst af alt ægteskabet. En weekendtur til familiens hytte i skoven ser ud til at tilbyde dem begge en mulighed for at slippe af med den anden. Permanent. Men ikke engang dét går efter planen. Turen byder på flere overraskelser og uforudsete hændelser, end de kunne have forestillet sig.”

<
>
(Foto: Netflix)

Det resignerede ægtepar planlægger begge at slå deres bedre halvdel ihjel, men der opstår selvfølgelig komplikationer. Ikke mindst da Atle Antonsen og hans undslupne fængselskammerater kommer i vejen/skudlinjen.

(Foto: Netflix)

Forvent masser af tegneserievold a la Tarantino, groft sprog og overdreven, eksplicit splatter – med andre ord: Wirkola i vanlig stil. Helt sikkert en film, der vil appellere meget til nogle, men slet ikke til alle.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

I lyst og død får premiere på Netflix den 15. oktober.

(Foto: Netflix)
Les videre
Exit mobile version