Ny HBO-trailer – IT: Welcome to Derry

Stephen King tager os med tilbage til Derrys snuskede underverden.

IT Welcome to Derry 1 6 scaled 1

IT: Welcome to Derry. (Foto: HBO Max)

Krimiforfatteren Stephen King er uovertruffen, når det gælder om at beskrive den almindelige amerikanske småby med alle dens fejl og skjulte hemmeligheder – blandt almindelige mennesker og deres almindelige problemer.

Hans fascinerende miljøskildring toppes af en unik evne til at formidle fascinerende personer, personer, som man gerne vil vide mere om, personer, som har mange lag, og som ikke er enten gode og/eller onde, men menneskelige.

I 1990 udkom miniserien IT, som foregår i den lille amerikanske by Derry i Maine. I 2017 kom spillefilmen med Bill Skarsgård i hovedrollen som den ikoniske gyserklovn Pennywise.

Til efteråret tager HBO os med tilbage til Derry i den kommende serie IT: Welcome to Derry.

Læs også Anmeldelse: Castle Rock, 1. sæson Alle tiders mest filmatiserede forfatter, Stephen King, får endnu en fjer i hatten med en tv-serie fra Amerikas lillebyhelvede.

Den første teaser-trailer blev frigivet i denne uge under San Diego Comic Con.

 

IT: Welcome to Derry bygger på Stephen Kings ikoniske roman og udvider det horrorunivers, der blev etableret i filmene IT og IT Chapter Two.

HBO Max lover, at serien vil tage publikum med tilbage til Derry – byen, hvor mareridtene aldrig helt forsvinder …

Den får premiere engang i oktober i år.

Serien er udviklet af søskendeparret Andy og Barbara Muschietti, som begge havde mere end en finger med i spillet i begge IT-film. Andy Muschietti optræder også som instruktør (og medforfatter), mens Jason Fuchs er skaber af serien.

 

Serien kommer til at bestå af otte timelange afsnit.

Med Taylour Paige, Jovan Adepo, Chris Chalk, James Remar, Stephen Rider, Madeleine Stowe, Rudy Mancuso – og Bill Skarsgård, som vender tilbage i en central rolle…

IT: Welcome to Derry. (Foto: HBO Max)

Da det sidste år blev klart, at Andy Muschietti ville være i førersædet for udviklingen af serien, sagde King:

Jeg er begejstret for, at historien om Derry, Maines mest hjemsøgte by, fortsætter, og jeg er glad for, at Andy Muschietti skal stå i spidsen for de skræmmende festligheder sammen med en talentfuld rollebesætning, herunder hans talentfulde søster Barbara. Røde balloner overalt!

Læs også anmeldelse: Castle Rock, 2. sæson Stephen Kings mangefacetterede gyserunivers bliver revitaliseret i 2. sæson af den fabelagtige Castle Rock.
Læs videre
Exit mobile version