Kim Kardashian slår sig løs i Ryan Murphys ekstravagante All’s Fair

Se Kim Kardashian knuse mandlige egoer i All's Fair.

Alls Fair sesong 1 1 1

All's Fair, sæson 1. (Foto: Disney+)

Den lettere excentriske serieskaber Ryan Murphy er nok mest kendt for American Horror Story, men står også bag serier som Nip/Tuck, Glee og den geniale Ratched – med hans muse Sarah Paulson i hovedrollen.

Sidste efterår gik han sammen med Disney+ om at skabe en lettere absurd bastardserie med en salig genreblanding af sæbeopera, hospitalsdrama og outreret komedie. Doctor Odyssey blev en rigtig guilty pleasure-serie.

Læs også Anmeldelse: Ratched, 1. sæson Den legendariske, iskolde Nurse Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme om en usædvanlig vellykket TV-serie.

I efteråret vender amerikaneren tilbage til Disney+ med det overdådige retssalsdrama All’s Fair – og sikke et (kvindeligt) stjernegalleri, Murphy har samlet til denne serie!

Det kvindelige supercast har Kim Kardashian som frontfigur, og reality-superstjernen flankeres af Naomi Watts, Sarah Paulson, Glenn Close, Niecy Nash-Betts og Teyana Taylor; med den lækre Matthew Noszka ved sin side.

Nu er den første teaser-trailer her!

All's Fair l Disney+ l Teaser

 

Damerne spiller en flok benhårde, kompromisløse skilsmisseadvokater, som er enhver håbløs mands værste (juridiske) mareridt.

De kvindelige advokater forlader et mandsdomineret firma for at åbne deres egen praksis. Målbevidst og komplekst navigerer de i ægteskabelige sammenbrud med høj indsats, skandaløse hemmeligheder og skiftende alliancer – både i retssalen og inden for deres egne rækker.

Læs også Anmeldelse: Reservatet Ingeborg Topsøe giver os et skævt blik på de privilegeredes verdenssyn, og prikker samtidig til vores egne fordomme.

I en verden, hvor penge og kærlighed er en brutal slagmark, spiller disse fremtrædende kvinder ikke bare spillet – de ændrer det…

 

All’s Fair er skrevet og produceret af Ryan Murphy, som også sidder i instruktørstolen.

I vanlig Murphy-stil er der garanti for en visuel fest – og det kan også være virkelig underholdende. Som Judith Light så elegant siger i traileren:

You know what a woman’s best friend is? Not diamonds. Her lawyers.

Første sæson kommer til at bestå af 9 afsnit.

Læs videre
Exit mobile version