Hvem vil du ringe til?

Efter 30 års pause er der en ny Ghostbusters-film på vej. Og de er kvinder!

ghostbusterslarge 1

(Foto: Producent)

Vi havde godt hørt rygtet om, at der var en ny Ghostbusters-film på vej. Men så ikke mere end det. Ingen trailer, ingen teaser, ingenting.

Men nu er den første trailer dukket op. Og to ting overrasker: For det første er det imponerende, så tæt det er lykkedes at holde kortene ind til kroppen, når filmen har premiere allerede i juli. For det andet er hele holdet kvinder!

For de, der ikke voksede op i 80’erne, er “Ghostbusters” historien om en gruppe nørdede forskere, der slår sig ned som kommecielle spøgelsesjægere i New York. De to oprindelige film var blandt de største filmhits i 80’erne, og havde Bill Murray, Dan Akroyd, Harold Ramis og Ernie Hudson i hovedrollerne, godt bakket op af Sigourney Weaver og Rick Moranis.

Foto: Sony Pictures / Village Roadshow
Foto: Sony Pictures / Village Roadshow

Den nye reboot af Ghostbusters ser ud til at være skåret over præcis samme læst. Og det, som vi hidtil har set, ser godt ud! De fire hovepersoner spilles nu af Melissa McCarthy, Leslie Jones, Kate McKinnon og Kristen Wiig. Instruktør er Paul Feig.

Se traileren herunder:

Kilde: Wired

Læs videre
Exit mobile version