Obi-Wan Kenobi kommer til maj

Gør dig klar til endnu en Star Wars spin-off-serie på Disney+.

Obi Wan Kenobi sesong 1 1

Obi Wan Kenobi sesong 1 1

I dag har Disney+ langt om længe annonceret premieredatoen for den ventede Star Wars-serie Obi-Wan Kenobi. Serien får global premiere på streaming-tjenesten den 25. maj.

I den kommende serie ses Ewan McGregor i hovedrollen som den ikoniske Star Wars-figur Jedi-ridderen Obi-Wan Kenobi (oprindelig udødeliggjort af Sir Alec Guinness), mens Hayden Christensen gentager rollen som Darth Vader.

Serien foregår ti år efter de dramatiske begivenheder i Star Wars: Revenge of the Sith, hvor Obi-Wan Kenobi stod over for sit største nederlag: Hans bedste ven og Jedi-lærling Anakin Skywalkers undergang og ultimative forfald, idet han vendte sig mod den mørke side og blev den onde Sith Lord Darth Vader.

Ewan McGregor som Obi-Wan Kenobi. (Foto: Walt Disney)

Ud over Ewan McGregor og Hayden Christensen får vi følgende skuespillere at se i bærende roller: Moses Ingram, Joel Edgerton, Bonnie Piesse, Kumail Nanjiani, Indira Varma (Game of Thrones), Rupert Friend, O’Shea Jackson Jr., Sung Kang, Simone Kessell og Benny Safdie.

Læs også Anmeldelse: Star Wars: The Mandalorian, 1. sæson Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.

Det er nu lidt over et år siden, Disney annoncerede deres offensive satsning på mere nyt og originalt Star Wars-indhold. Følgende spin-off-serier er planlagt:

Rosario Dawson som Ahsoka. (Foto: Walt Disney)

I pressemeddelelsen kan vi læse om en imponerende satsning på nyt indhold:

Over the next few years, roughly 10 Marvel-series, 10 Star Wars-series, 15 Disney live-action, Disney Animation and Pixar series, plus 15 all-new Disney live-action Disney Animation and Pixar features will be released directly on Disney+.

(Foto: Walt Disney)
Læs videre
Exit mobile version