Nyhed

Disney giver et smugkig på den nye TRON: Ares-film

Den tredje spillefilm i TRON-serien kommer i biograferne i 2025.

(Foto: Disney)

I går aftes frigav Disney et smugkig på TRON: Ares, den tredje film i TRON-serien. Produktionen af filmen begyndte i januar i Vancouver og er planlagt til at få premiere i 2025.

TRON: Ares er efterfølgeren til science fiction-klassikeren TRON fra 1982 og blockbusteren TRON: Legacy fra 2010.

Smugkig på TRON: Ares

Disney holder kortene tæt ind til kroppen indtil videre, men har givet os et smugkig på, hvad der sandsynligvis bliver en af hovedpersonerne i filmen:

(Foto: Disney)

Handlingen i TRON: Ares følger et meget sofistikeret computerprogram, Ares, som sendes fra den digitale verden til den virkelige verden på en farlig mission, der markerer menneskehedens første møde med AI-væsener.

TRON: Ares er instrueret af den norske instruktør Joachim Rønning, som bl.a. har lavet Pirates of the Caribbean, Kon-Tiki og Max Manus. Han udtaler:

Jeg er begejstret for at være en del af TRON-serien og bringe denne nye film til fans over hele verden. TRON: Ares bygger videre på arven af banebrydende design, teknologi og historiefortælling. Nu mere end nogensinde føles det som det rigtige tidspunkt at vende tilbage til “The Grid”.

I filmen medvirker blandt andre Jared Leto, som også har været med til at producere filmen. Derudover finder vi navne som Greta Lee, Evan Peters, Hasan Minhaj, Jodie Turner-Smith, Arturo Castro, Cameron Monaghan og Gillian Anderson.

Udover Leto er Sean Bailey, Jeffrey Silver, Justin Springer, Jared Leto, Emma Ludbrook og Steven Lisberger også blandt producenterne, med Russell Allen som executive producer.

Hvem der står bag filmmusikken til Tron: Ares er i øjeblikket ukendt. Måske vil Daft Punk gentage succesen fra TRON: Legacy, eller måske bliver det en helt anden kunstner?

Les videre
Exit mobile version