Daredevil er tilbage!

Serien om den blinde advokat og superhelt vender tilbage med en ny sæson på Netflix.

Tegning: Marvel Comics

Anden sæson af “Daredevil” får premiere den 18. marts. Det meddeler Netflix, som står bag den egenproducerede serie, hvis første sæson blev meget positivt modtaget af et stort enigt anmelderkorps.

“Marvel’s Daredevil” vender snart tilbage med den længe ventede anden sæson af det actionfyldte eventyr (sæson 1 af “Marvel’s Daredevil” kan streames nu). Sæson to er del af den lange række af serier fra Marvel-universet, som kan findes på Netflix, såsom “Marvel’s Jessica Jones,” den kommende “Marvel’s Luke Cage” og “Marvel’s Iron Fist.” Og til sammen er der lagt op til en forening af de forskellige hovedpersoner i “Marvel’s The Defenders”, som udelukkende vil få premiere på Netflix.

Charlie Cox spiller Daredevil. Foto: Netflix

Matt Murdock (Charlie Cox) blev blind som ung, men blev samtidig velsignet med ekstraordinære kræfter. Han bekæmper om dagen uretfærdighed som advokat, og om natten fortsætter han der, hvor loven kommer til kort – som superhelten “Daredevil” i Hell’s Kitchen i New York.

Den imponerende rolleliste bestående blandt andre af Charlie Cox (Matt Murdock/Daredevil) Jon Bernthal (Frank Castle), Elodie Yung (Elektra), Deborah Ann Woll (Karen Page), Elden Henson (Foggy Nelson), Rosario Dawson (Claire Temple) og Scott Glenn (Stick).

Marvel’s Daredevil er produceret af Marco Ramirez (“Sons of Anarchy”, “Fear The Walking Dead”), og Douglas Petrie (“CSI: Crime Scene Investigation”, “Buffy: The Vampire Slayer”, “American Horror Story”) sammen med Jeph Loeb (“Marvel’s Jessica Jones”), som desuden er Head of Television hos Marvel.

Les videre
Exit mobile version