TP-Link router med Wi-Fi 7 og direkte fiberforbindelse

TP-Link Aginet XGS-PON lover ultrahøj hastighed takket være samarbejde med Qualcomm.

TP link wifi 7

(Foto: TP-Link)

Wi-Fi 7 lover hurtig nethastighed. Det er i sig selv interessant, for vi kan aldrig få hastighed nok. Men forbindelsen til internettet gennem netudbyderens ethernetport bliver efterhånden en flaskehals. For den klarer “kun” 1 eller i bedste fald 2,5 gigabit i sekundet.

Nu går TP-Link i samarbejde med Qualcomm om en serie routere, der lover mulighed for helt op til 19 gigabit reel internetforbindelse. Sammen skal de to virksomheder levere Wi-Fi 7-udstyr med XGS-PON.

Hvis du ikke helt er med på, hvad i alverden XGX-PON er, så det faktisk ikke så eksotisk, som det lyder. Og du har sandsynligvis allerede en enhed med teknologien i huset.

XGS-PON er en optisk netværksteknologi, som vi kender fra den optiske fiber, der er ofte livlinen mellem internetudbyderne og din internetboks på væggen. Med samarbejdet trækkes fiberen helt ind i routeren. Og det giver mulighed for at udnytte dens maksimale hastighed.

Vi er glade for at samarbejde med Qualcomm Technologies om dette banebrydende projekt. Fremadrettet kan vi levere enestående Wi-Fi-oplevelser sammen med lynhurtigt internet og effektive tilslutningsmuligheder,” fortæller Pingji Li, der er vicepræsident for TP-Link.

Kombinationen af Wi-Fi 7 og fiber bliver tilgængelig i TP-Link XGB810v, der har otte interne antenner og skulle være i stand til at modtage signaler fra alle retninger med en kapacitet på 19 gigabits/s på tværs af tre frekvensbånd.

XGB810v er udstyret med en XGS-PON-port, hvilket giver mulighed for symmetrisk 10Gbps fiberinternetadgang. Med 1x 10 GbE WAN/LAN-porte, 4x 2,5 GbE-porte og 1x USB 3.0-port tilbyder XGB810v-routeren fænomenal fleksibilitet til hurtige og stabile netværk.

Pris og tilgængelighed

Hvad XGB810v kommer til at koste, ved vi ikke endnu, men den bliver tilgængelig i løbet af foråret 2024. Og derefter kan vi begynde at vente på, at internetudbyderne vil opgradere hastigheden fra de 1000 Mb/s, der er maksimum i dag.

Læs videre
Exit mobile version