Nyhed

Superskærme til spil og kreativitet

Samsung på CES: Nu kan skærme være både hurtige og højtopløste.

CES 2022 er ikke officielt åbnet endnu, men produktnyhederne vælter ind. Samsung har i dag annonceret en lang række computerskærme til både spil og “pæn” brug. Og der er også nogle rekorder iblandt.

Samsungs nye skærme indeholder teknologier som Odyssey-modellernes Quantum Mini LED-bagbelysning og HDR 2000.

“Samsungs 2022-serie repræsenterer den næste generation inden for skærminnovation, der opfylder kravene hos både konkurrencespillere og professionelle designere,” sagde Hyesung Ha, som er ledende vicepræsident for displaydivisionen hos Samsung.

Gamingskærmen Odyssey Neo G8 32″ (som efter Samsungs modelkoder får navnet: G85NB) er verdens første 4K-skærm 1000R buet skærm og 240Hz opdateringshastighed, samt 1 ms responstid. Panelet er forsynet med Quantum Mini LED-bagbelysning og har en maksimal lysstyrke på 2.000 nit og et  kontrastforhold på 1.000.000:1.

Odyssey Neo G8  sender ikke blot farver frem fra selve panelet, men også fra bagsiden. CoreSync-belysning registrerer automatisk farver på skærmen og projicerer dem til omgivelserne. Noget, der lyder meget som det Ambilight-system, som Philipsi årevis har haft succes med.

Med en ultraslank tykkelse på 11,4 mm fylder Smart Monitor M8 32” (modelnavn: M80B) ikke meget. UHD-panelet gengiver 99% af sRGB-farveskala og lysstyrken opgives til 400 nits. Det er udmærkede data, men ikke data, der får professionelle til at tabe unbderkæben. Det reelt interessante er smart TV-funktionalitsteten og de produktivitetsapps, der er indbygget direkte i skærmen. Selv uden en PC giver Smart Monitor M8 32″ mulighed for fjernarbejde.

Samsung High Resolution Monitor S8 (modelnavn: S80PB) fås i 27″ og 32″ -udgaver. Den er beregnet til indholdsskabere og designere, der har brug for nøjagtighed og farverum, når de arbejder på kontoret eller derhjemme. S80PB leverer op til 98% af DCI-P3-farveskalaen.

Priser og eventuel nordisk laveringsdato meldes der intet om endnu.

Les videre
Exit mobile version