Nyhed

Ny Asus Zenbook 14 kan købes nu

Den nye 14" model kommer i to udgaver med henholdsvis Intel- og AMD-processor.

ASUS Zenbook 14

Asus er klar med en ny, opdateret Zenbook-bærbar, der kommer med 14″ OLED-skærm i 16.10-format, 90 Hz opdateringsfrekvens og 2.8K opløsning. Den maksimale lysstyrke angiver den taiwanesiske producent til 550 nits.

UX3402 kommer desuden med 12. generation Intel Core i7-processor, mens UM3402 leveres med AMD Ryzen 7-processor.

Begge modeller fås med op til 16 GB RAM, op til 1 TB PCIe 4.0 SSD, Wi-Fi 6E og 75 Wh batteri.

Tilslutningsmulighederne inkluderer 2x USB-C (med Thunderbolt 4 i UX3402), HDMI 2.0, USB 3.2 Gen 2 Type-A, microSD-kortlæser og indgang til 3,5 mm jackstik.

De indbyggede stereohøjttalere leveres af Harman Kardon og understøtter Dolby Atmos.

UX3402 med 12. gen. Intel Core i7 (venstre), UM3402 med AMD Ryzen 7 (højre). (Foto: Asus)

Pris og tilgængelighed

Begge modeller er tilgængelige nu. UX3402 (Intel Core) kommer i farven Ponder Blue, mens UM3402 (AMD) fås i farven Jade Black. Priserne starter fra 9.999 kroner for den mindst mulige konfiguration.

Les videre
Exit mobile version