Nyhed

CES 2021: Første 5G-bærbare fra Lenovo

CES bliver i år uden fysisk deltagelse. Men på trods af ændringerne er Lenovo traditionen tro klar med en række nye produkter, blandt andet en bærbar med 5G.

Lenovo IdeaPad 5G

Kampen om hjemmets internetforbindelse i de fleste danske familier er intens ud på aftenen. Spidsbelastningen er høj, når der f.eks. bliver streamet serier i stuen, musik i køkkenet og gamet online på et af værelserne. Adgang til internettet kan altså være en kærkommen luksus, når det lokale trådløse netværk er overbelastet.

Computeren kommer med det klassiske, behagelige IdeaPad-tastatur, lover Lenovo. (Foto: Lenovo)

Men med 5G-netværket har du adgang til imponerende hastigheder. Netop dét får du med den nye, ultrabærbare Lenovo IdeaPad 5G, lover Lenovo i en pressemeddelelse

Den byder på op til 20 timers batteritid, en 14 tommer Full HD-skærm, mulighed for tilkobling til 4G og selvfølgelig 5G samt understøttelse af Wi-Fi 5.

Under motorhjelmen gemmer den på Snapdragon 8c-platformen, 8 GB RAM og 512 GB SSD-lager.

Læs også Først kom den foldbare mobil, nu kan du forudbestille foldbar PC Lenovo X1 Fold kan bestilles allerede nu.

Med en vægt på blot 1,2 kg og en tykkelse på 14,9 mm er computeren en letvægter, som er nem at tage med sig overalt.

Lenovo IdeaPad 5G pris og tilgængelighed

Prisen er endnu ukendt, men vi regner på at se IdeaPad 5G i butikkerne i løbet af maj måned.

Les videre
Exit mobile version