Hjemme på en hylde i mit kontor står en Dell XPS M1330 fra 2007. Den bliver sjældent tændt, for dens Core 2 Duo-processor har for længst tabt pusten til moderne internetbrug. Men jeg nænner ikke at smide den ud. Med sit børstede aluminium, slanke profil (for sin tid) og fantastiske tastatur, var den et stykke industrielt design, der signalerede kvalitet. Den var ikke “smart”. Den var bare et fremragende værktøj.
Spol tiden frem til 2024 og 2025. Her besluttede PC-branchen kollektivt, at “godt værktøj” var for kedeligt. Nu skulle alt være “AI PC’er”.
Microsoft førte an med Copilot+ og dedikerede taster på tastaturet til en assistent, der kunne hjælpe os med alt det, vi ikke vidste, vi havde brug for hjælp til. Og ved samme lejlighed hævede de prisen på Office 365-pakken på grund af den ekstra indbyggede AI. Og hardwareproducenterne fulgte trop med løfter om, at neurale processorer (NPU’er) ville revolutionere vores hverdag.
Kunderne køber ikke baseret på AI. Den forvirrer nok mere, end den gavner.
Men revolutionen udeblev. Og nu er tømmermændene indtruffet.
Kunderne stemmer med pengepungen
Det viser sig nemlig, at forbrugerne er fløjtende ligeglade med, om deres laptop har en “sjæl” af silicium. De vil bare have en god skærm og et batteri, der holder hele dagen.
Dell, der ellers var med på vognen og endda forsøgte at rebrande hele deres portefølje under generiske navne som Dell Pro og Dell Premium, har nu måttet æde deres gamle marketingmateriale. Og det smagte ikke godt. På årets CES-messe indrømmede Kevin Terwilliger, Dells produktchef, det, som vi andre har mumlet i skægget længe:
“Kunderne køber ikke baseret på AI,” sagde han og tilføjede tørt, at AI sandsynligvis forvirrer køberne mere, end det hjælper dem.
Det er en erkendelse af dimensioner. Dell har derfor valgt at genoplive netop XPS-navnet, som de ellers havde lagt i graven i januar 2025. Og tak for det. For XPS-brandet har historisk set stået for netop de dyder, min gamle 2007-model repræsenterer: Fysisk kvalitet frem for software-gimmicks.
NPU’en er en løsning uden et problem
Problemet med “AI PC”-narrativet er ikke, at kunstig intelligens er ubrugeligt. AI er et fremragende værktøj til alt fra billedbehandling til programmering. Problemet er ideen om, at vi skal have dedikeret hardware i vores laptops til at køre det.
Når producenterne taler om AI PC’er, henviser de til den indbyggede NPU (Neural Processing Unit). Men sandheden er, at til de tunge opgaver, hvor AI virkelig rykker, er NPU’en ofte den svageste spiller på holdet.
Jeg elsker AI, men den kan fint leve i skyen, hvor den kan hjælpe mig, når jeg beder den om det.
Det var kun alt for tydeligt, da jeg for nogle måneder siden testede high-end gaming-laptops. Selv i maskiner proppet med de nyeste processorer, “født til AI”, var det stadig det gode, gammeldags grafikkort (GPU’en), der trak det tunge læs. I benchmark-tests var grafikkortet markant hurtigere til AI-beregninger end den meget omtalte NPU.
Og hvorfor overhovedet ofre hardware på at få lavet AI-beregninger i selve enheden? I den Microsoft-officepakke, som jeg betaler for, er jeg som nævnt tvunget til at betale for en nævenyttig, AI-assistent, der uafbrudt byder sig til med en vedholdenhed, vi ikke har set siden Mr. Clippy. Og den bor i skyen. Det samme gælder den kunstige intelligens, Firefly, som lever i Adobe Creative Cloud.
Producenterne argumenterer med sikkerhed og privatliv (som om!), men bortset fra nogle få specialiserede AI-apps fra den enkelte producent er det mere end sparsomt med programmer, der udnytter indbygget hardware-AI. Den være sig i NPU eller GPU.
Tilbage til rødderne
Med genoplivningen af XPS-serien ser det ud til, at Dell – og forhåbentlig resten af branchen – vender tilbage til rødderne. De nye modeller fokuserer igen på byggekvalitet, vægt, batteritid og skærmkvalitet.
De har endda droppet de forhadte touch-paneler uden fysiske knapper, som de forsøgte at indføre i 2022, og vendt tilbage til en rigtig række funktionstaster. Det viser sig, at når man skal arbejde, er fysisk feedback fra en tastaturknap mere værd end nok så meget haptisk feedback og lysshow.
Det er en sejr for sund fornuft. En laptop skal ikke være min ven, min co-pilot eller min kreative partner. Den skal være en solid, pålidelig platform, hvor jeg kan være kreativ.
Jeg elsker AI, når den hjælper mig med at strukturere data eller oversætte tekster. Men den intelligens kan fint leve i skyen, hvor den kan hjælpe mig, når jeg beder den om det. Jeg behøver ikke, at den er indbygget i hver eneste transistor som et påtrængende salgsargument.
Lad os få de “dumme” computere tilbage. Computere, hvor pengene er brugt på aluminium, glas og gode taster, frem for på marketing-gas og overflødige processorer. Min gamle XPS fra 2007 var måske dum sammenlignet med nutidens standarder. Men den vidste i det mindste, hvad den var: En computer. Og det var rigeligt. Og den kunne i øvrigt køre både Battlefield og Counterstrike. Ikke dårligt for en 13-tommers fluevægter.