Nyhed

Til det udendørs hjemmekontor

Acer Enduro Urban er udstyr, der tåler at komme med i felten.

Hvad enten det er forårsvejret, der lokker dig til at tage ud i naturen, eller du har udendørs arbejde, er teknologien en fast følgesvend.

Acer Enduro Urban er en ny serie af udstyr, der er beregnet til at tåle mødet med den fysiske virkelighed. I første omgang gælder det Eduro Urban N3, der er en bærbar computer, og Enduro Urban T1, der er en tablet.

Enduro Urban N3 er en 14-tommers (Full HD) bærbar computer, der opfylder den amerikanske militære holdbarhedscertificering MIL-810H på ydersiden og har (op til) 11. generations Intel Core i7-processor indeni. De vejer 1,9 kg og måler 22 mm i tykkelsen. Grafikken er (op til) Nvidia GeForce MX330, og den kan fås med op til 1 TB SSD-lager og 32 GB RAM. Computeren er IP53-certificeret, så den tåler at være ude i en regnbyge – men du skal ikke gøre den ren under vandhanen.

Enduro Urban N3 er en 14-tommers laptop til udendørs brug. (Foto: Acer)

Enduro Urban T1 er en 10-tommers tablet, med skærm af antimikrobielt Gorilla Glass og et chassis bygget med stødabsorberende materialer. Skærmen har en opløsning på 1900 x 1200 pixels, og der er 2 Mp frontkamera og 5 Mp bagkamera. Med en vægt på 595 gram og knap en centimeter i tykkelsen er den forholdsvis let at have med i rygsækken. Den opfylder ligeledes MIL-810H og IP53.

Enduro Urban T1 er en 10-tommers robust tablet. (Foto: Acer)

Pris og tilgængelighed:

Enduro Urban N3 koster fra 5.499 kroner
Enduro Urban T1 koster fra 1.699 kroner

(Foto: Acer)

 

Les videre
Exit mobile version