Nyhed

Tank-printere i A3 til kontoret

Epson EcoTank ET-16680 og ET-M16680 giver blækøkonomi i stort format.

Vi har tidligere testet flere af Epsons EcoTank-printere, senest ET-7700, der imponerede på blækøkonomi. Men trods robusthed og blækkapacitet, der skulle måles i liter, frem for milliliter, var det kun små printere.

Nu udvider Epson sortimentet med et par arbejdsheste, der kan printe i stort A3-format. Det handler om Epson EcoTank Pro ET-16680 og ET-M16680 (artikelbilledet).

Disse produkter, der kun kræver minimal indgriben, er ideelle til enhver virksomhed, der ønsker at udskrive i store A3-størrelser og ønsker at gøre det på en bæredygtig måde,” siger Anthony Wells, produktchef hos Epson Europe.

Sammenlignet med laserprintere bruger de op til 83 procent mindre strøm. Printerne genopfyldes med blækflasker med høj kapacitet, der giver op til 7.500 sort-hvide og 6.000 farveudskrifter.

Eposon ET-16680 er (undskyld!) bygget som en tank. (Foto: Epson)

At vælge Epsons varmefri inkjetteknologi frem for en alternativ laserprinter er et eksempel på en lille ændring, der kan gøre en stor forskel og understøtte slutbrugerens bestræbelser på at reducere strømforbruget og reducere mængden af forbrugsrelateret affald i forbindelse med udskrifter,” konkluderer Wells.

ET-16680 koster EUR 1.866,00 + moms (ca. 17.500 kr. inkl moms.)

ET-M16680 koster EUR 1.298,00 + moms (ca. 12.200 kr. inkl. moms)

Les videre
Exit mobile version