Nyhed

Onlineforbruget på Black Friday faldt for første gang nogensinde

For første gang nogensinde har forbrugernes onlineforbrug i forbindelse med Black Friday haft en tilbagegang, viser ny rapport fra Adobe. I år handlede forbrugere for 8,9 milliarder dollars online mod 9 milliarder dollars sidste år.

Online-salget under Black Friday faldt en smule i år, hvilket er første gang, at forbruget har været lavere end året før. Det fremgår af en ny rapport om juleindkøb fra Adobe Analytics. Rapporten viser, at der på nettet er blevet shoppet for 8,9 mia. dollars i år, hvilket er lidt mindre end de 9 mia. dollars, der blev brugt i 2020.

Adobe peger på, at den nedadgående tendens kan være forårsaget af en stigning i det tidlige forbrug, da nogle butikker startede udsalg og kampagner allerede i oktober.

Ifølge Vivek Pandya, der er chefanalytiker hos Adobe Digital Insights, er forbrugerne blevet mere opmærksomme på at slå til ved de rigtige tilbud. Også selvom de ligger tidligere eller senere end Black Week:

“For første gang nogensinde oplevede Black Friday en omvendt væksttendens sammenlignet med de seneste år. Køberne er strategiske i deres gaveindkøb, køber meget tidligere på sæsonen og er fleksible med hensyn til, hvornår de handler for at sikre, at de får de bedste tilbud,” udtaler analytikeren.

Læs også Black Friday: Det er helt sort! Risikoen for at blive snydt er lige så stor som chancen for at gøre et kup.

Flere køber på mobil, men flest foretrækker stadig desktop

44,4 % af alle online-salg på Black Friday blev foretaget via en smartphone, hvilket er en stigning på 10,6 % i forhold til året før. For 62,2 % af alle besøg gælder det, at de kom via en smartphone, hvilket er en stigning på 2,2 % i forhold til 2020. Det tyder derfor på at forbrugerne stadig foretrækker at surfe på mobilen, men alligevel gerne vil foretage det endelig køb via desktop.

Les videre
Exit mobile version