Nyhed

Arbejdsgiveren skal betale for grøn omstilling

Vi vil gerne have grøn teknologi – men kun hvis arbejdsgiveren betaler.

Teknologi skal i stigende grad være grøn, hvis det står til et flertal af forbrugerne, men de færreste er dog villige til selv at betale ekstra for de grønne løsninger. Det viser en ny nordisk rapport fra udarbejdet af YouGov for Lenovo.

Ifølge undersøgelsen vil kun 26 procent af de adspurgte vælge en grøn it-løsning, såsom en klimakompenseret laptop, hvis de selv skal betale for den.

Derimod er der noget større lyst til at gøre brug af de grønne løsninger, hvis det er arbejdsgiveren, der finansierer købet. Hele 50 procent vil således vælge klimakompenserede produkter, hvis arbejdsgiveren betalte for dem – næsten dobbelt så stor en andel som ved egenbetaling, viser undersøgelsen.

Undersøgelsen peger desuden på, at den forholdsvis lave tilslutning til selvbetalte grønne løsninger kan bunde i, at godt halvdelen endnu ikke har taget stilling til emnet. 47 procent af respondenterne har hverken svaret ja eller nej til, om de vil prioritere at købe grønt it-udstyr for egen regning. Hvis arbejdsgiveren dækker udgiften, er det derimod kun 29 procent, der er i tvivl.

“Antallet af respondenter, der endnu ikke har taget stilling til den grønne teknologi, indikerer, at producenter, arbejdsgivere og store virksomheder spiller en vigtig rolle i forhold til at føre an og tage ejerskab i den grønne omstilling,” forklarer Stefan Brechling Larsen, direktør for Global Environmental Service and Solutions hos Lenovo.

Hvad siger du? Er du villig til at betale ekstra for, at din bærbare computer eller andre elektronikprodukter er bæredygtige og grønne?

Les videre
Exit mobile version