Nyhed

Xpeng X2 foretager første offentlige flyvning i Dubai

Fra den 28.-30. oktober kan den flyvende bil ses på Xpengs stand på eCarExpo i Bella Center.

Xpeng X2

Den 10. oktober rykkede fremtiden et skridt nærmere. I forbindelse med det store GITEX 2022 tech-show i Dubai foretog den kinesiske elbilproducent den første offentlige flyvetur med den elektriske flyvende bil, Xpeng X2.

Et publikum på 150 mennesker var vidne til Xpeng X2’s første officielle flyvetur ifm. GITEX 2022 i Dubai. (Foto: Xpeng)

X2 er en to-sæders flyvende bil med et lukket cockpit, der med effektiv aerodynamik opnår høj ydeevne under flyvningen, forsikrer Xpeng.

For at reducere vægten har Xpeng X2 en komplet kulfiberstruktur. Bilen kan flyves manuelt eller automatisk.

Bag den flyvende bil står datterselskabet Xpeng Aeroht. Xpengs elbiler bliver tilgængelige på det danske marked i 2023, og derfor vil man på Xpengs stand på eCarExpo i Bella Center, der løber af stablen i perioden 28. til 30. oktober, få mulighed for at se Xpeng X2 på tæt hold.

Den flyvende elbil vil dog ikke komme op at flyve i forbindelse med messen i Danmark. Til gengæld kan du se Xpeng X2 flyve i videoen herover.

Den kinesiske bilproducent lover også, at messedeltagerne vil kunne få lov til at prøvekøre Xpeng P7, som ellers først rammer det danske marked i første halvdel af 2023.

Les videre
Exit mobile version