Legendarisk Nissan GT-R som elektrisk superbil

Nissan vil elektrificere sin ikoniske GT-R. Navnet kunne blive e-GT-R, en superbil med fremtidens batteriteknologi og mere end 1.300 vilde heste under motorhjelmen!

Nissan e-GT-R Hyper Force

Nissan Hyper Force Concept. (Foto: Nissan)

Siden lanceringen i 2007 har Nissan GT-R været synonym med ekstrem performance og avanceret teknologi. Nu tager Nissan modellen med ind i den elektriske tidsalder. Ifølge virksomheden selv vil den nye e-GT-R overgå sin forgænger på alle områder.

På Tokyo Motor Show i januar fremviste Nissan en elektrisk konceptbil kaldet Hyper Force, baseret på GT-R og med lignende specifikationer som e-GT-R, som nu skal sættes i produktion.

231020_Nissan_JMS23_Hyper_Force_Press_Image_002
Kommer Nissan e-GT-R til at ligne konceptbilen Hyper Force? (Foto: Nissan)

Solid-state batterier

Nissan håber, at e-GT-R bliver den første bil på markedet med solid-state-batterier, som lover betydeligt højere energitæthed og hurtigere opladning end de nuværende litium-ion-batterier. Det vil give e-GT-R både lang rækkevidde og lynhurtige opladningstider. Solid-state-batterier er ideelle til en sportsvogn som GT-R, da de kan pakke mere energi ind på samme plads som et konventionelt batteri. Det vides endnu ikke, hvad rækkevidden og kapaciteten bliver.

Læs også Nyhed: Solid state-batteri: Toyotas batteridrøm bliver til virkelighed Det ser nu ud, som om Toyotas solid state-batterier bliver til virkelighed. Masseproduktion kan blive en realitet i 2027.

Udviklingen af solid state-batterier har haft udfordringer i årenes løb, men det ser ud til, at de største problemer er blevet løst. I hvert fald har Nissan planer om at lancere den nye superbil i 2028. Det skriver det britiske website Autocar.

Indvendigt kommer Nissan e-GT-R nok ikke til at ligne Nissan Hyper Force. (Foto: Nissan)

Nissan e-GT-R får 1.000 kW og over 1.300 heste

Den elektriske GT-R vil bygge videre på forgængernes avancerede aerodynamik og firehjulstræk. Nissan lover, at bilen vil sætte nye standarder for acceleration, tophastighed og køreegenskaber, inklusive over 1.000 kW motoreffekt. Det er over 1.300 hestekræfter! Noget, der helt sikkert vil give den kommende Tesla Roadster konkurrence.

Læs også Nyhed: Elbilerne får superbatterier Nye batterier bliver billigere og bedre, og fjerner al rækkeviddeangst. Og de kommer, før du ved det.

GT-R har en lang historie, der strækker sig tilbage til den første Skyline GT-R fra 1969. Gennem generationer har modellen været kendt som “Godzilla” på grund af dens voldsomme præstationer. Det faktum, at den nye elbil bærer navnet på denne legende, bør betyde, at vi har noget helt særligt i vente.

Nissan håber utvivlsomt, at e-GT-R med sin ekstreme ydeevne og banebrydende batteriteknologi vil sende chokbølger gennem bilverdenen.

Kilde: Autocar

Læs videre
Exit mobile version