Nyhed

Hold godt øje bag cyklen med Garmin Varia eRTL616

Varia eRTL616 kan hjælpe dig, hvis du som cyklist vil have lidt bedre styr på biler, der nærmer sig bagfra.

Fraværet af bakspejle på cykler gør, at du ikke har så godt udsyn bag dig, som hvis du sad i en bil. Især ikke i disse tider, med alle de stille elbiler. En måde at løse dette problem på, er at installere en Garmin Varia eRTL616 på din e-cykel.

Foto: Garmin

Det er en bagudrettet radar, der advarer dig med både synlige og hørbare alarmer, hvis du har parret den med kompatible Garmin-enheder. Eller for den sags skyld med enhver smartphone, der har Varia-app’en installeret. Den skal kunne registrere køretøjer op til 140 meter bag dig.

Efterhånden som eBike-kørsel bliver mere og mere populært, er vi glade for at bringe vores betroede radarteknologi til denne voksende gruppe af cyklister. Lige meget hvor det næste eventyr fører hen, så kan det udforskes med lethed, vel vidende at Varia eRTL616 har din ryg, mens du kører.” – Dan Bartel, Garmin Vice President for Global Consumer Sales hos Garmin.

Enheden er ikke kun en advarsel for dig. Det er også en baglygte, der ifølge Garmin kan ses på hele 1,6 kilometers afstand i dagslys. Den har intet batteri, men tilsluttes til kompatible elcykler. Garmin Varia eRTL616 kan monteres på flere måder med enten en sadel- eller taskeholder.

Foto: Garmin

Pris og tilgængelighed

Garmin Varia eRTL616 kan købes nu til 2.349 kroner.

Mere information: Garmin

 

Les videre
Exit mobile version