CES 2024: Polestar 2 får Googles browser

Planlæg din biltur i Google Maps.

Polestar 3 with Chrome browser 003

(Foto: Polestar)

Mange er måske ikke klar over det, men alt, hvad du ser på skærmen i en Polestar, kører på Googles Android Automotive-operativsystem. Derfor er det da heller ikke nogen større overraskelse, at Polestar 2 snart vil have Googles Chrome-browser integreret.

Polestar 2-ejere vil huske, at de kunne downloade Vivaldi-browseren i 2021, og nu kan de også downloade Google Chrome. Foreløbig i en betaversion, hvor man kan bruge Chrome som browser på bilens lodrette touchskærm i midterkonsollen.

Polestar 3 with Chrome browser 001
(Foto: Polestar)

I en pressemeddelelse siger Polestars CEO Thomas Ingenlath, at Android Automotive OS er blevet udvidet med mange nye app’s og funktioner siden lanceringen af Polestar 2 for over tre år siden, og at det hele tiden giver nye funktioner til Polestar-ejere. Også til Polestar 3 og Polestar 4 senere i år.

Google Maps send to car scaled
Google Maps send-to-car. (Foto: Polestar)

Planlæg og send ruten fra mobilen til bilen

I en opdatering, der nu bliver tilgængelig i Google Maps til Android og iOS, kan du planlægge bilture på din mobiltelefon og sende dem til Google Maps-appen i en Polestar 2. Hele ruten ligger så klar i bilen, når du sætter dig ind.

Polestar viser Google Chrome i en Polestar 3 på udstillingsgulvet på CES 2024 i Las Vegas.

Polestar 3 med Chrome-browser. (Foto: Polestar)
Læs også TEST: Polestar 2 Long Range Dual Motor Polestar 2 er bedre at køre, den kører længere og lader hurtigere. Ja, og så har den også fået launch control.
Læs videre
Exit mobile version