Nyhed

Candela C-8 går elektrisk

Candelas hydrofoilbåd klarer 50 sømil med Polestar-batterier.

Candela 1920x1280 1

Candela 1920x1280 1

Selvfølgelig skal også fritidsbåde være elektriske. Vanvittige brændstofpriser er uden tvivl med til at fremskynde elektrificeringen af både – og ikke bare færger og passagertransport, men også små både som denne. Svenske Candela lancerede sin første elektriske båd i 2019, og nu skal Polestar levere batteri- og ladesystemer til Candelas elektriske hydrofoilbåde.

Både af denne type bruger hydrofoiler monteret under skroget, som løfter båden op i fart, og reducerer støj og ikke mindst energiforbruget – hele 80 procent – sammenlignet med normale både.

Candela C-8

Gustav Hasselskog, der startede Candela i 2014 og er administrerende direktør, siger, at Polestar er en drømmepartner for dem.

“Mens elektrificeringen af ​​biler er nået langt de seneste år, halter marinesektoren bagefter. Kombinationen af ​​vores effektive hydrofoilteknologi med Polestars højkapacitetsbatterier betyder, at vi sammen kan sætte fart på indfasningen af ​​elektriske både på massemarkedet.”

Polestar 2 batteripakke

Med Polestars batteripakke skulle en Candela C-8 kunne klare hele 50 sømil (93 km) med en hastighed på 22 knob (40 km/t). Candela udtaler desuden, at dens Candela C-POD, en elektrisk pod-motor, er helt op til 400 procent mere effektiv end andre bådmotorer.

Polestars batteripakke vil også være at finde i en taxabådsversion af C-8 ved navn Voyager, samt i den elektriske færge P-12, som bliver selskabets første kommercielle fartøjer med elektrisk hydrofoilteknologi.

Polestar vil levere batterier til Candela, som producerer el-hydrofoilbåde.
Les videre
Exit mobile version