Nyhed

BMW i4 udfordrer Teslas Model 3

Concept i4 viser, hvordan BMW’s næste elbil bliver.

Mens Tesla har skaffet sig et stort forspring, er resten af bilindustrien blevet beskyldt for at skynde sig langsomt. Det tager tid at vende en så tung skude, som bilproduktion kan være, og markedet har trods alt ikke stået i kø efter elbiler andre steder i verden.

Men det vil snart ændre sig, mener BMW i hvert fald, og samtidig med at de viser Concept i4 frem, som vi skulle have set på biludstillingen i Genève i marts, læser vi, at de vil elektrificere bilparken med mindst 25 elmodeller i løbet af de næste tre år.

(Foto: BMW)

Hvornår kommer den?

BMW i3 kender vi allerede – den har været blandt os længere end f.eks. Tesla Model 3 – og senere i år kommer el-SUV’en iX3, der produceres i Kina, men kun med baghjulstræk.

Omtrent samtidig kommer produktionsudgaven af Concept i4, som man kan se de første officielle billeder af her. i4 bliver BMW’s udfordrer til salgssuccesen Tesla Model 3 og er bygget over samme platform som BMW 4-seriens Gran Coupe. Som er en strukket 3-serie.

(Foto: BMW)

Rækkevidde

i4 bliver helt elektrisk med firehjulstræk, en 530 hk elmotor og et 8 kWh batteri. BMW hævder, at i4 klarer 0-100 km/t på fire sekunder, og tophastigheden er 200 km/t.

(Foto: BMW)

Aerodynamik

Designet adskiller sig fra 4-serien med udbredt brug af kulfiber – ligesom på i3 – et ret markant kølergitter, smallere forlygter samt diffusorer bagpå (hvor udstødningsrørene ville have været) til aerodynamisk tweaking.

Fælgene er nærmest heldækkende på Concept i4, og fronten er mere lukket, da der ikke er behov for køling som til en forbrændingsmotor.

Interiør

Indvendig er BMW gået efter bæredygtige materialer, og BMW-kendere vil genkende iDrive-konsollen i midten, mens BMW har strukket skærmen fra føreren helt til midterkonsollen (eller omvendt, om man vil).

Som på andre BMW’er kan man skifte farverne i interiørbelysningen. Ifølge BMW kan chaufføren vælge imellem tre farveindstillinger: Sport, der skifter til rød belysning, samt Core og Efficient. Vi antager, at det også er koblet til BMW’s chassisopsætning, hvor Sport også betyder strammere dæmpning og skarpere styrerespons.

Det skulle da også bare mangle. Det er trods alt en BMW.

(Foto: BMW)

Se flere billeder i galleriet nedenfor.

<
>
(Foto: BMW)
Les videre
Exit mobile version