Det er næsten et kvart århundrede siden, Pixar fascinerede en hel verden med deres banebrydende computeranimerede magi og samtidig gav liv til simpelt legetøj. Siden da har Disney købt selskabet, de har produceret klassikere på rad og række (bl.a. Find Nemo, Ratatouille, Inderst inde og Coco) og udsender nu den fjerde film fra Toy Story-universet.

For at tage det mest åbenlyse først, så er animationen i Toy Story 4 totalt overlegen, simpelthen chokerende naturtro og detaljeret. Denne gang er det historien, det ikke sidder helt.

Den grundlæggende præmis for alle filmene har været børns forhold til deres legetøj og ikke mindst legetøjsfigurernes hengivenhed over for deres “herrer”, børnene. Med et relativt simpelt princip har skaberne givet figurerne dybde og resonans langt ud over små børns begrænsede verdensopfattelse. Vi kårede sågar Toy Story 2 til Årets Bedste Film i 1999.

Woody (Hanks) er denne gang et af Bonnies mange stykker legetøj, og det er efterhånden sjældent, han bliver taget ud af skabet. Da Bonnie falder pladask for sit nye legetøj Forky (lavet af en plasticgaffel og andet skrald), ser han det som sin livsopgave at sørge for, at Forky og Bonnie forbliver uadskillelige. Men Forky vil bare tilbage til den trygge skraldespand …

Vores cowboy-ven og hans faste medsammensvorne Buzz Lightyear (Allen) og Bo Peep (Potts) må bringe Forky tilbage, redde dagen og til sidst også sig selv. Undervejs får vi både actionfyldte scener, skræmmende sekvenser – med herlige referencer til Ondskabens hotel – og rørende øjeblikke; det meste med en dybere mening. Men fireren byder på usædvanlig lidt nyt, og vi sidder tilbage med en følelse af, at vi har set det hele før, endda bedre udført.

Toy Story 4 er teknisk upåklageligt håndværk og en fin homage til det legetøj, der startede hele Pixar-eventyret, men vi har det fint med, at det bliver sidste kapitel i Toy Story-sagaen. Fire stjerner.