Shane Black er ikke ligefrem kendt for at instruere subtile og underspillede film, hans varemærke er tempofyldt, skydeglad og over the top action. Med film som Kiss Kiss Bang Bang og The Nice Guys har pennsylvaneren et solidt underholdningsarbejde bag sig. Han har været mest produktiv som manuskriptforfatter, bl.a. til klassikeren Lethal Weapon.

Under Prime Videos paraply har han tilsyneladende fået næsten ubegrænsede budgetter, og han har brugt det meste af sin tid på fantasifulde eksplosioner, skrigende biljagter og togafsporinger. Desværre har han helt glemt at skrive noget, der minder om en troværdig og sammenhængende historie.

Play Dirty er baseret på bogserien “Parker”, som er skrevet af amerikaneren Donald E. Westlake. Forfatteren har udgivet i alt 24 romaner om karakteren Parker, hvoraf den seneste (Play Dirty) blev udgivet i 2008. Parker er en ensom ulv og superrøver, som har specialiseret sig i episke kup med stort udbytte. Hvis det lyder bekendt, så er han faktisk blevet filmatiseret seks gange før med bl.a. Robert Duvall (The Outfit), Mel Gibson(Payback) og Jason Statham (Parker).

 

I Wahlbergs skikkelse er han hårdere end de hårde drenge, en skarpskytte af rang og en rapkæftet, kompromisløs enspænder. Da et røveri mod pengerummet på en væddeløbsbane går helt ad helvede til, må Parker lægge sit liv om.

Til kuppet havde de rekrutteret en ny, fyrig ung hoppe, Zen (Rosa Salazar). Problemet er bare, at hun forråder hele holdet og stikker af med udbyttet. Parker lover en af enkerne hævn og pengene tilbage. Men så viser det sig, at Zen og hendes allierede har planlagt tidernes kup, hvor relikvier fra et gammelt galionsskib (vurderet til over en milliard dollars) er gevinsten. Fristelsen bliver for stor, og principperne må (i hvert fald midlertidigt) vige.

Som om nye forbryderpartnere ikke var udfordring nok for Parker, bliver han også udfordret af den største mafia i New York, ledet af den hensynsløse Lozini (Tony Shalhoub, The Marvelous Mrs Maisel). Sammen med dem er han tidligere “nået til enighed” om, at han skal holde sig langt væk fra New York. Med skatten gemt i selve FN-bygningen bliver det noget af en gordisk knude …

Selve plottet er det rene vrøvl, men Wahlberg er sit sædvanlige solide jeg som alfahannen med den største mund, biceps og den hårdeste, stoiske attitude. Det er en arketypisk karakter, som han har portrætteret dusinvis af gange på film. Og selvfølgelig er det sjovt at se ham slås, skyde og tale sig ud af den ene mere håbløse situation end den anden. Sammen med den herligt sarkastiske Grofield (LaKeith Stanfield) udgør de en dynamisk og charmerende forbryderduo.

 

Men Black har besluttet, at princippet om less is more er fuldstændig forældet, og slipper den ene action-scene mere åndeløs end den næste løs, hvor vi til sidst mister overblikket over, hvor mange (højst usandsynlige) kniber Parker og co. formår at komme ud af. Vi får en dramaturgisk udvikling, der stritter i alle retninger, hvor alle skal (dobbelt)narre alle, og i sidste ende er vi ligeglade med, hvem der står tilbage med skatten. Det er sjældent et godt tegn, når forbløffelse bliver til ligegyldighed.

Flere af birollerne halter, mens andre (f.eks. duoen Gretchen Mol og Keegan-Michael Key) er barnligt fornøjelige. I det hele taget tenderer Play Dirty lidt for meget mod infantil komik, som ikke altid harmonerer særlig godt med den mere voldelige og alvorlige del af handlingen. Desuden bliver nogle af sidehistorierne bare hængende i luften.

Alt i alt en (næsten) acceptabel action-virkelighedsflugt i to timer, men denne film kunne have været så meget bedre med et strammere og mere fokuseret manuskript. 3 middelmådige stjerner.

Streamingpremieren på Prime Video er den 1. oktober. Passer bedst til en sen (fugtig?) fredag aften.