Baseret på en helt utrolig sand historie kunne vi for to år siden følge fem dygtige, normløse, kleptomane rigmandspiger på deres outrerede indbrudsraid i deres fornemme Stockholm-nabolag.
Serien blev så godt modtaget, at Netflix og seriens skabere var nødt til at lave en efterfølger – som viste sig at være helt unødvendig.
Baseret på faktiske begivenheder fra den svenske rigmandsforstad Djursholm i 1995, hvor virkelighedens ”Lidingö-bande” havde specialiseret sig i at bryde ind i luksusvillaer, hvor de stjal kunst, smykker, møbler og vin fra fars og mors venner, fulgte vi de fem velhavende teenagepiger Klara (Tindra Monsen), Frida (Sandra S. Zuboviz), Lollo (Alva Bratt), Mia (Tea Stjärne) og nytilkomne Amina (Sarah Gustafsson), under navnet ”Barracuda Queens” – et kælenavn, de havde haft siden deres barndom.
Efter at deres naboraids var blevet opdaget sendte mor (Izabella Scorupco) bandens ubestridte leder, den egenrådige og selvsikre Lollo, direkte i skole i Paris. Målet var at få hende ind i et andet miljø, få hende til at ændre retning og vende hjem som en fornuftig, voksen kvinde. Men ak!
Kun få dage efter at Lollo er vendt hjem til Sverige, går det op for hende, hvor desperat og ulækkert fattig hele banden er, og mens ”alle” i hendes omgangskreds flytter ud af reden og ind i deres egen lejlighed, er den rige pigebande tvunget til at blive hjemme.
Men nej, Lollo tager affære og underskriver (uden midler) en lejekontrakt på en million kroner for en fashionabel bolig i Södermalm. Nu skal de skaffe penge. Heldigvis har den ambitiøse Amina fået job som assistent på et lille privat kunstmuseum, og pigerne beslutter sig for at røve galleriet lige før en stor åbning.
Klare er lidt skeptisk over for at genoptage sin kriminelle karriere, men alle pigerne lader sig overtale af en manipulerende og overbevisende Lollo. Det er nemt at bryde ind, og efter at have solgt et af malerierne (via den lyssky mellemmand André) får de blod på tanden. Derefter retter de blikket mod et berømt Rembrandt-maleri på selve det svenske nationalgalleri…
Mellem indbruddene fester pigerne hæmningsløst, ligger på langs og lever livets glade, ubekymrede dage. Undervejs møder Lollo den naive iværksætter Jesper (Filip Berg), som bliver charmeret af den iltre femme fatale. Men med politiet og en stadig mere ihærdig privatdetektiv på sporet bliver gode råd dyre for de kreative, pengegriske piger.
Ganske vist er alle fem talentfulde og overbevisende skuespillerinder, og især Alva Bratt og Sarah Gustafsson stråler i deres skandaløse roller. Men det manuskript, de får serveret, er alt for langt ude, konstrueret og lidt for ”utroværdigt”. Det er let inspireret af Ocean’s Eleven og alle andre amerikanske kupfilm, men plottet hænger slet ikke sammen.
Karaktererne er karikerede og gennemsyret af stereotyper. De virkelighedsfjerne piger virker, som om de er vokset op i en boble uden sociale antenner og jordforbindelse, hvor nihilismen hersker, og empatien er fraværende – og alle røverierne er så latterligt nemme. Selv Bond-pigen Scorupco bliver en bleg kopi af sig selv i denne sæson.
Det er en skam, for de er egentlig en sjov flok at følge, og nogle scener er faktisk meget underholdende. Lidt simpelt, men absolut charmerende. Desværre lærer vi ikke mere om pigerne undervejs, men vi griner med dem og bliver konstant overrasket over deres åbenlyse dumhed og hensynsløshed. Men som helhed berettiger dette nonsens ikke til mere end 3 tynde stjerner.
Anden sæson har streamingpremiere på Netlix den 5. juni. Alle seks afsnit vil blive udgivet på det tidspunkt. Spilletiden er lidt over tre timer, så du kan sagtens binge den på en regnfuld sommeraften.
