Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

TEST Xiaomi Redmi 9

Den billigste er ikke den dårligste

Xiaomi Redmi 9 kom på markedet for et år siden, men den er stadig pengene værd, hvis du kan leve uden 5G og ikke bruger kameraet til noget vigtigt.
Xiaomi Redmi 9
Karakter
Xiaomi Redmi 9
Lyd & Billede mener
Testens største og mest højopløste skærm. Desuden en hæderlig ydelse og god lyd.
Holder ikke strøm så længe som de andre mobiler. Mangler Android 11 og 5G, og kameraet tager overbelyste billeder.
Specifikationer
  • Operativsystem: Android 10 + MIUI 12
  • Skærm: 6,53″ IPS LCD, FHD+ (2340 x 1080), 395 ppi
  • Processor: Mediatek Helio G80
  • Hukommelse: 4 GB RAM / 64 GB lager (+ microSD op til 512 GB)
  • Kameraer: 13 Mp f/2.2 vidvinkel + 8 Mp f/2.2 118° ultravidvinkel + 5 Mp f/2.4 makro + 2 Mp f/2.4 dybde (primært) / 8 Mp f/2.0 (front)
  • Trådløst: 4G/LTE, 802.11a/b/g/n, Bluetooth 5.0, FM-radio, NFC, GPS, GLONASS
  • Mål og vægt: 163,32 x 77 x 9,1 mm / 198 g
  • Batteri: 5020 mAh, 18 W hurtigopladning
  • Web: mistore.dk
Benchmarks

Vejl. pris 1 090 Produktside

Testens billigste mobil er absolut ikke den dårligste. Men da Xiaomi Redmi 9 har næsten et år på bagen og derfor hverken har Android 11 eller 5G, har den alligevel ikke mange chancer mod Motorola Moto G30.

Når det så er sagt, er der alligevel et par grunde til at vælge Redmi 9 fremfor de andre mobiler i testen. F.eks. kommer den med testens mest højopløste skærm (FHD+ mod HD+ for Motorola og Nokia), der også er ret lysstærk. Lydbilledet er ikke helt lige så fyldigt som på Motorola Moto G30, og selvfølgelig har mobilen ingen stereohøjttalere, men lyden er acceptabel, og som de andre mobiler i testen kommer Redmi 9 også med 3,5 mm minijackstik, så man kan bruge kablede hovedtelefoner, hvis det kniber.

Xiaomi Redmi 9

Xiaomi Redmi 9 kommer med testens mest højopløste skærm. Den er på 2340 x 1080 pixels, hvilket svarer til FHD+ opløsning. (Foto: Xiaomi)

I benchmarktests klarer Xioami Redmi 9 sig på nogle punkter bedre end de to konkurrenter, men på ét vigtigt punkt taber den pusten. Den holder nemlig ikke strøm helt så længe som mobilerne fra Motorola og Nokia, hvilket i grunden er mystisk, når den faktisk kommer med det største batteri. Heldigvis understøtter den hurtigopladning, så nogen stor katastrofe er det ikke.

Det er til gengæld kameraet, der virkelig ikke kan finde ud af det der med lys, skygger og kontrast. Både med det primære kamera og med frontkameraet bliver resultaterne overbelyst, og præcis som Motorola Moto G30 bliver dine selfier smurt ind i AI-“optimering”, som nok fjerner alle hudens rynker, men også får dig til at ligne en mangafigur.

Annonce

Det er en smule skuffende, for på papiret burde Xiaomi Redmi 9 have et mindst lige så godt kamera som Motorola Moto G30, og vi har også gode erfaringer med kameraet på andre Xiaomi-modeller, herunder mellemklasse-modellen Mi 11 Lite 5G, der netop har vundet vores gruppetest af midrange smartphones.

redmi9_selfie redmi9_vidvinkel
<
>
Jeg ligner en kinesisk vampyr på det billede, og vi ved allesammen, hvordan vampyrer har det med kraftigt lys. Det har Redmi 9 nemlig slet ikke styr på her på billedet. (Foto: Peter Gotschalk)

Konklusion

Nuvel, man kan ikke vinde hver gang, og alligevel kan Xiaomi godt være stolte af Redmi 9, der om ikke andet leverer til prisen. Ydelsen er nemlig i orden, og det er også imponerende, at Xiaomi kan finde plads til en skærm med FHD+ opløsning, når vi nu befinder os i den absolutte budgetklasse.

Fuld adgang til Lyd & Billede for 39 kr

Få adgang alle +artikler, guider, anmeldelser samt til hele testarkivet i 3 uger.

Ingen bindingstid Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Også i denne test:

Motorola Moto G30

Motorola når de er bedst

Motorola Moto G30 er et stort vidunder til meget små penge.

Kommer med firedobbelt kamera, stort batteri med lang levetid, skærm med 90 Hz opdateringsfrekvens, og ydelsen er testens bedste.
Frontkameraet må gerne skrue ned for AI-farveladen. Mangler stereolyd.

Nokia 3.4

Hold dig langt væk

Nokia 3.4 er bare virkelig ringe. Selv til prisen.

Frontkameraet tager gode selfies, og batteriet holder strøm så godt, at det er til at leve med, at mobilen ikke understøtter hurtigopladning.
Alt andet.
forfatter

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.