Japanske Sharp har længe været en slags joker på tv-markedet. Mens konkurrenterne tilbyder en bred vifte af skærmstørrelser, har Sharp valgt at fokusere på de største skærme fra 60 og helt op til 90 tommer. I modsætning til mange tv-producenter udvikler Sharp deres egne billedpaneler. Det kan give dem en fordel, især nu hvor tendensen går i retning af stadig større tv’er med højere opløsning.
Både pris- og ydelsesmæssigt placerer den nye UQ10-serie sig midt mellem Sharps Full HD-skærme og de dyrere 4K-modeller: Det er en ny type hybrid-tv med højere opløsning end Full HD, men ikke helt på niveau med 4K. Formålet er at give et stort, skarpt billede til en fornuftig pris.

Brugervenlighed og funktioner
Af en stor 70-tommer at være optager Sharp-skærmen ikke unødvendig meget plads. En tynd ramme sørger for at give tv’et en relativt diskret fremtoning.

Sharp har ikke spenderet lige så mange ressourcer på brugeroplevelsen som et par af konkurrenterne. Menusystemet kan være lidt overvældende, og der er mange indstillingsmuligheder og kategorier at fare vild i. Fjernbetjeningen er af den traditionelle type uden pege- eller stemmestyring. Når det er sagt, så havde vi ingen problemer med at tage tv’et i brug.

Sharp har desuden lavet en ny smart-menu, hvor man let kan få adgang til det indhold, man gerne vil se, inklusive genveje til apps som Netflix. Udvalget af apps er dog ikke så bredt som hos Samsung og LG.

Billedkvalitet
Sharp tilbyder fjernsyn i både 70, 80 og 90 (!) tommers format, og da er det, at behovet for højere opløsning melder sig. Med det samme antal pixels fordelt over et stadig større skærmareal vil billedpunkter og rudemønster gradvis blive mere synlige. Det var også vores erfaring, da vi testede Sharps Full HD 70-tommer sidste år.

Problemet er, at et stort billede med 4K-opløsning koster meget penge, især når vi kommer op over 70-80 tommer. Da kan prisen let løbe op i tusind kroner eller mere pr. tomme! Sharps løsning er hybridteknologien Quattron+: Som udgangspunkt et almindeligt Full HD-panel, men de farvede pixels (rød, grøn, blå og i Sharps tilfælde gul) er delt i to. Ved hjælp af software kan Sharp styre disse ekstra pixels og give dem individuel billedinformation. Hvilket i teorien giver en fordobling af den vertikale opløsning fra 1080 til 2160.

Tv’et opskalerer alt, hvad det modtager, så det passer til den ekstra opløsning. Det kan endda nedskalere ægte 4K-indhold til at passe til skærmen. Altså en slags “4K light”!

Det tog heller ikke lang tid at konkludere, at Sharp LC-70UQ10EN har et meget skarpt og detaljeret billede, som er imponerende sømløst af en 70-tommer at være. Selv tæt på er det svært at se tendenser til rudemønster eller synlige pixels, og det giver et klart bedre indtryk, end vi havde af sidste års model.
Selv opskalerede 720p/1080i PVR-optagelser ser overbevisende ud på den store skærm og vidner om, at billedprocesseringen gør et godt stykke arbejde. Og ikke nok med det: Oplevelsen af opskalerede Blu-ray-film kommer tæt på 4K-skærmene fra Sony og Panasonic. Alle skærmene har nemlig det samme udgangspunkt, at billeddata skal opskaleres for at passe til skærmen.

Det er først ved originalt 4K-materiale, at de ægte 4K-skærme har et reelt fortrin: Fodret med 4K-signaler fra vores pc viser Sharp-skærmen et lidt grovere billede end konkurrenterne fra Sony og Panasonic, og bevægelser er ikke så jævne. Det skal også nævnes, at selv om LC-70UQ10EN er 4K-kompatibelt, er det ikke fuldt forberedt til HDMI 2.0 standarden. Det lykkedes os heller ikke at “narre” Netflix til at vise 4K-kvalitet i nedskaleret form, kun almindelig Full HD opskaleret.

Sharp-skærmen er i lighed med konkurrenterne en kantbelyst LED LCD-skærm, hvor man normalt må acceptere, at sortniveauet ikke er helt sort, og at der også kan være lyse pletter (kaldet clouding) i mørke områder på skærmen. Men med det i tankerne klarer LC-70UQ10EN sig godt: Vores testeksemplar havde rigtig godt sortniveau og kun en svag tendens til lys i hjørnerne. Det er ganske imponerende i forhold til det store skærmområde.

Betragtningsvinklen er også godkendt, og man kan sidde langt ude til siden, før billedet og farverne brydes op.

Lydkvalitet
Mens billedet er kolossalt, lader det ikke til, at lydgengivelsen er specielt prioritet på denne storskærm. Dialoger kommer relativt klart og tydeligt frem, men lyden er lidt for tynd til at give fuldt udbytte af film og musikprogrammer. Vi tror dog, at de fleste, der køber fjernsyn i denne klasse, allerede har – eller planlægger at købe – et separat lydsystem.

Konklusion
Sharp-skærmen er et sjovt eksperiment, der fungerer overraskende godt i praksis. Med en teoretisk dobbelt så høj vertikal opløsning giver LC-70UQ10EN utvivlsomt et skarpere indtryk end andre Full HD tv’er af samme størrelse. Efter vores mening skal det ses som en bonus i forhold til Full HD snarere end en svaghed i forhold til 4K. Indtil 4K-storskærmene kommer ned i pris, er LC-70UQ10EN meget attraktivt!

Også i denne test:

tv’er til fodbold-VM