Philips 50PFL4208

Billigt men ikke særlig godt

Philips har altid kæmpet for at være i front blandt tv-producenterne og har leveret mange gode modeller den sidste tid. Desværre lander 50PFL4208 lidt på halen og kan ikke måle sig med de bedste i testen.

Philips 50PFL4208

4208-serien er en af de billigste serier fra Philips, og det ser man allerede på ydersiden. Med undtagelse af den blankpolerede fod er der ikke mange designmæssige detaljer at skrive hjem om. Bare en almindelig sort ramme omkring skærmen, som til gengæld gør det til et diskret tv.

Brugervenlighed og funktioner
Philips har udviklet et tosidet fjernbetjening med tastatur til deres smart-tv’er, men den følger ikke med 4208-modellen. Ellers er menusystemet meget lig andre Philips-tv’er. Faktisk er det hurtigere end på mange af Philips’ dyrere modeller – forstå det, hvem der kan!

Udvalget af apps og funktioner er derimod noget mere sparsomt. Bortset fra Netflix og YouTube er der ikke så mange spændende apps at nævne. Philips har introduceret Spotify og Cloud TV for nylig, men så vidt vi ved, at de ikke er tilgængelige på de mest overkommelige serier.

Billedkvalitet
Udseende- og udstyrsmæssigt fremstår det som en temmelig ribbet model, men hvad med billedkvaliteten? Jo, også her er det tydeligt, at Philips har svinget sparekniven for at få prisen ned.

Deres velkendte omgivelseslys Ambilight glimrer ved sit fravær. Det samme gør meget af den gode billedprocessering, som Philips er kendt for. 50PFL4208 mangler ordentlig interpolation/interpolering, og derfor må man leve med lidt mere hakken og ujævne bevægelser, når det går hurtigt for sig på skærmen.

Det er et Full HD-tv på linje med de andre fjernsyn i testen; alligevel er det vores indtryk, at billedet fremstår temmelig grovkornet og med mere fremtrædende billedstøj end de andre testdeltagere. Især Sony og Toshiba virker mærkbart skarpere og med bedre dybdefornemmelse, når vi sammenligner direkte med Philips-skærmen.

Lydkvalitet
Philips’ tv bærer heller ikke præg af at være særlig bekosteligt udstyret på lydsiden. Lydgengivelse er tynd og har en del resonans, når man skruer op for volumen. Heldigvis ved vi af erfaring, at Philips laver rigtig gode soundbars til en fornuftig pris, så det behøver ikke at koste en formue at forbedre lydkvaliteten væsentligt.

Konklusion
Philips 50PFL4208 er blandt de billigste udfordrere denne gang, men står tilbage som et eksempel på, at det nogle gange betale sig at spendere lidt ekstra penge. Billedkvaliteten kan ikke måle sig med de bedste i testen, og 50PFL4208 er bare en middelmådigt køb i denne sammenhæng. De, der vil have et tv med alt, hvad Philips har at byde på af billedmæssige lækkerier, anbefales at kigge på det dyrere 55PFL8008 i stedet.

Læs videre
Exit mobile version