Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic TX-L50ET60

Flot farvegengivelse

Med fine farver og lækkert design er Panasonic TX-L50ET60 et godt alternativ til firmaets plasma-tv’er.

Skrevet af / 21/01/2014 - 13:23
Panasonic TX-L50ET60
Audun Hage

Hos Panasonic har det indtil nu været plasmateknologien, der har været i højsædet, men fremover vil de fokusere mere på LCD med LED-lys. 2013’s modeller fik en kraftig ansigtsløftning både udvendig og indvendig. 50ET60 har ramme og fod i børstet metal med en stribe gennemsigtigt plexiglas nederst. Byggekvaliteten er solid og tillidsvækkende med metalskrog og kraftige beslag frem for plastic.

Brugervenlighed og funktioner
50ET60 har udstyrsmæssigt meget tilfælles med plasmamodellen 50ST60. Fjernbetjeningen, menusystemet og tilslutningsmulighederne er næsten nøjagtig de samme. Den nye Home Screen menu kan også her skræddersys med det indhold, man vil se. F.eks. kan man placere en genvej til Netflix-app’en på startskærmen. 50ET60 understøtter også Skype, men videokameraet er, ligesom i 50ST60’s tilfælde, ekstraudstyr.

Panasonics Viera smart-portal byder på tjenester som Netflix, Viaplay, SF Anytime, Skype, YouTube, Facebook, Twitter og Eurosport Player. Hvis man vil, kan man lægge fjernbetjeningen til side og i stedet – via app’en Panasonic Remote – bruge sin tablet til betjening, navigation og indtastning af søgeord.

Billedkvalitet
50ET60 anvender et såkaldt IPS (In Plane Switching) LCD-panel, der giver en bredere betragtningsvinkel end konventionelle LCD-skærme. Det mærkes ved, at man kan sidde længere ude i siden i forhold til skærmen, uden at farverne bliver udvaskede – lidt ligesom med en ægte plasmaskærm.

Farverne er afgjort blandt testens bedste. 50ET60 har ligesom sin plasmabror en meget rig og balanceret farvegengivelse, og vi tror, at mange traditionelle plasmaelskere vil foretrække Panasonics version af LCD frem for konkurrenternes. Farverne er meget neutrale og uden påfaldende farvestik, når vi sætter skærmen i Real Cinema-tilstand.

Dog mangler der lidt på sortniveauet. Her er der langt til plasmaskærmenes ydelse, og 50ET60 kan ikke helt måle sig med Sony 50W685’s sortgengivelse. Det er derfor ikke den mest oplagte skærm til film, men et fint allround-tv til serier, sport og underholdningsprogrammer.

Lydkvalitet
Lyden er den halve oplevelse, siges det. Desværre har Panasonic ikke lagt så mange ressourcer i lydgengivelsen som i billedet og brugervenligheden. Stemmegengivelse fra 50ET60 er tynd, og det kan ikke spille særlig højt. Manglen på bas gør, at lydeffekter og musik ikke kommer særlig godt frem. Her er det med andre ord nødvendigt med en soundbar eller lignende for at få en tilfredsstillende filmoplevelse.

Konklusion
Panasonic TX-L50ET60 har en hel del at byde på: Flot udseende, brugervenlig betjening og flere smart-funktioner. Billedkvaliteten er også vældig fin, og det er kun sortniveauet, der forhindrer os i at finde topkarakteren frem. Lyden står det værre til med, men Panasonic er ikke det eneste i testen med svag lyd.

Samlet set er det et godt tv til alle slags brug, men “godt nok” rækker ikke til en topplacering denne gang.

Lyd & Billede mener

TX-L50ET60 er et gennemført LED-tv med fremragende billedkvalitet, god brugervenlighed og de vigtigste smart-funktioner om bord. Især farvegengivelsen imponerer med præcise og naturtro farvetoner. Mens Panasonics plasma-tv leverer klasseledende sortniveau, bliver det kun middelmådigt med denne LED-model. Dermed er det ikke det mest velegnede tv til at se film i biografmørke.

Også i denne test:

syv 50" tv’er i budgetklassen

LG 50LA660V

Smart og lækkert

Her er en fin allrounder til sport og underholdningsprogrammer, som også har godkendt lydkvalitet.

God kontrast og lysstyrke gør 50LA660V fremragende til lyse rum, og det har jævne bevægelse selv ved udfordrende sports- og underholdningsprogrammer. Også plus for mange smart-funktioner og markedets måske bedste fjernbetjening.
Sortniveauet ikke er helt i top. Sammenlignet med testens bedste er LG mærkbart mere gråt med en lidt falmet filmgengivelse som resultat.
Læs hele testen

Toshiba 50L7363

En ulv i fåreklæder

Indpakningen er ikke særlig prangende, men denne Toshiba-skærm giver imponerende billedkvalitet til prisen.

50L7363 har et anonymt udseende, men det er glemt, så snart man ser det flotte billede. Kontrast og sortniveauet er fremragende, skarpheden er god, og bevægelserne er glatte. Fornem billedkvalitet til prisen.
Udseendet er som nævnt ikke det mest spændende, og man må tåle et lidt mere kedeligt menusystem med relativt få smart-funktioner. Lyden er tam, men det er Toshiba ikke alene om i denne prisklasse.
Læs hele testen

Samsung UE50F5505

Ikke helt i mål

Samsungs budgetmodel tilbyder flere smart-funktioner, men billedkvaliteten er ikke i top.

UE50F5505 byder på flot design, overlegen brugervenlighed og gode smart-tjenester som Netflix og HBO. Billedgengivelsen er lysstærk og egner sig fint til at se fjernsyn i lyse rum.
Sortniveauet er ikke det bedste, vi har set i denne prisklasse, og billedet gør kun et middelmådigt indtryk med ujævn farvebalance. Meget kan rettes op i menuerne, men flere konkurrenter leverer et bedre billede lige ud af kassen.
Læs hele testen

Sony KDL-50W685

Minimalistisk billedkunstner

Sonys nye budget-tv imponerer: Bag den slanke indpakning skjuler der sig en billedkvalitet af meget høj klasse.

Imponerende billedkvalitet med rigtig god kontrast, sortniveau og farvegengivelse gør, at KDL-50W685 kan tilfredsstille selv kræsne film- og spil-entusiaster. Gode billedindstillinger fra fabrikken gør, at det fungerer rigtig godt lige ud af kassen. Et virkelig godt tv til prisen.
Lyden er desværre lige så tynd, som tv’et er slankt, så man må påregne en ekstraudgift til et separat lydsystem.
Læs hele testen

Philips 50PFL4208

Billigt men ikke særlig godt

Philips har altid kæmpet for at være i front blandt tv-producenterne og har leveret mange gode modeller den sidste tid. Desværre lander 50PFL4208 lidt på halen og kan ikke måle sig med de bedste i testen.

50PFL4208 er en rimeligt billig storskærm, der alligevel er spækket med smart-funktioner og apps. Et simpelt og brugervenligt tv, som man hurtigt bliver fortrolig med.
Billedkvaliteten opfylder ikke helt vores forventninger med et mere grovkornet og uskarpt billede, og manglen på bevægelseskompensation gør, at billederne bliver lidt ujævne ved bevægelse.
Læs hele testen

Panasonic TX-P50ST60

Svanesang for plasma

Efter mange år med suveræn billedkvalitet er det snart slut med Panasonics plasmaskærme. Men budgetmodellen 50ST60 er stadig et rigtig godt køb.

Panasonic TX-P50ST60 leverer billedkvalitet af meget høj klasse. Især kontrast og sortniveau er imponerende og gør, at tv’et er suverænt til at se film og serier i dunkel belysning. Et af de allerbedste tv’er i sin prisklasse og et soleklart eksempel på fordelene ved plasma.
Til denne pris er det svært at finde ankepunkter, men lysstyrken er ikke på højde med LED-skærmene, og man må derfor tage nogle forholdsregler i lysere omgivelser.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Stor test af billige 55-tommer TV'er

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Lyd & Billede
Scroll to Top