Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Samsung UE55JS8505

Farvestrålende

Samsungs 8-serie har længe været populær for sin kombination af flot design, god brugervenlighed og høj ydelse. Årets model JS8505 har desuden rigtig lækker billedkvalitet!

Skrevet af / 09/10/2015 - 05:00
Samsung UE55JS8505
Audun Hage

Samsung UE55JS8505Konkurrencen på tv-markedet er hårdere end nogensinde, og Samsung har været nødt til at tage de store kanoner frem. De såkaldte SUHD-modeller er traditionelle LCD-skærme af den toptrimmede slags. Med avanceret Quantum Dot-teknologi har Samsung formået at presse endnu flere farvenuancer og endnu mere kontrast ud af billedpanelet. Kombineret med ægte 4K-opløsning er resultatet virkelig lækkert.

Her tester vi det mest overkommelige medlem af SUHD-familien, UE55JS8505.

 

Brugervenlighed og funktioner

UE55JS8505 kombinerer buet design med en slank, mørkegrå ramme og en elegant, centralt monteret fod. Den blanke skærmoverflade er imidlertid lidt præget af spejlinger, som bliver konkave på grund af den buede form.

Den eksterne tilslutningsboks Mini Connect lader dig tilslutte alle dine videokilder og samtidig holde kabelrodet skjult, med kun ét kabel op til tv’et. Samsung lader dig også fjernstyre eksterne tv-tunere.

JS8505 kommer med det nye operativsystem Tizen om bord, og systemet er både hurtigt og lækkert at se på. Tv’et er udstyret med en quad-core processor, som gør, at apps og menuer formelig suser frem på skærmen! Det starter med det samme, når du trykker på knappen, og lader dig hoppe direkte fra app til app uden forsinkelse. Du kan også skifte frem og tilbage mellem f.eks. YouTube og Netflix, og fortsætte, hvor du slap.

Samsung udmærker sig desuden ved et rigeligt udvalg af apps. Tizen-platformen kan f.eks. tilbyde streaming fra HBO Nordic, som de fortsat er alene om. Den nye fjernbetjening har også fået pegefunktion, hvilket forenkler navigationen betragteligt.

JS8500(48)_990

 

Strålende billedkvalitet

Efter de positive erfaringer, vi har haft med Samsungs topmodeller, var vi nysgerrige omkring ydelsen fra JS8505. Og man kan tydeligt genkende mange af de samme kvaliteter. Kontrast og sortniveau er ikke lige så fantastiske, men rigtig gode, og skarpheden og mangfoldigheden af detaljer er imponerende. Vores HD-testudsendelser ser glasklare ud, men når vi skifter til Netflix i 4K-opløsning, er det virkelig som at fjerne glasset.

Når solen reflekteres af det smaragdgrønne hav i Bloodline, er det næsten, så man bliver blændet, og billedet virker ekstremt naturtro. Samsung har også en evne til at hente masser af detaljer ud af mørke scener. Hvor Panasonic 55CX700 har et fremragende sortniveau, men gror lidt til i mørke områder, formår UE55JS8505 at trække flere gråtoner og nuancer frem i det mørke. Det giver endnu bedre dybdefølelse i billedet.

Samsung har desuden sørget for at peppe farvegengivelsen lidt op. SUHD-billedpanelet er nemlig i stand til at vise flere farver, end der er i dagens billedsignaler. Billedprocesseringen lægger derfor de ekstra nuancer til på egen hånd. Normalt rynker vi på næsen af den slag kunstig tilsætning, men i Samsungs tilfælde giver det faktisk en subjektiv forbedring med lidt krydderi i form af ekstra skarphed og nuancer.

Helt perfekt er dette Samsung ikke. Vi har fortsat med en LCD-skærm at gøre, hvilket betyder, at lysfordelingen kan være lidt ujævn, og billedet skifter hurtigt karakter, når man flytter sig ud til siden. Så får det et lidt blåligt skær i de mørkeste scener, og farverne bliver lidt udvaskede. Til gengæld byder JS8505 på bomstærk kontrast og en imponerende farvepalet, som får film og serier til at bugne af liv og realisme.

Dette tv er som skabt til at trawle igennem alt, hvad Netflix og andre har at byde på af 4K-underholdning.

JS8500(48)_003_R-Perspective_Black

 

Lydkvalitet

Vi har ikke glemt de gamle fordomme, når det gælder tynde Samsung-skærme med tilsvarende tynd lyd, men her fik vi os en overraskelse. UE55JS8505 er udstyret med ekstra “woofere”, som giver fyldig og klar lydgengivelse. En klart skridt op i forhold til de mere simple tv-højttalere.

 

Konklusion

Vi har testet flere gode tv’er denne gang, som alle giver billedkvalitet i top til rimelige priser. Blandt dem er det absolut Samsung, der springer mest i øjnene både æstetisk og billedmæssigt.

Billedprocesseringen er effektiv og giver et barberbladsskarpt billede, næsten uanset hvad man ser. Kontrasten er rigtig god: Samsung tryller flere detaljer frem i det sorte, giver mere smæld i det lyse og generelt flere nuancer end konkurrenterne. Brugervenligheden er ligeledes god, og udvalget af gode apps er rigeligt. Alt i alt leverer Samsung en flot pakke, der er let at anbefale.

Lyd & Billede mener

Samsung leverer et knivskarpt billede fuld af detaljer, kontrast og farvenuancer. Brugervenligheden er der også taget godt hånd om med masser af computerkraft og et godt udvalg af smart-tjenester. Sortniveauet slår ikke nogen rekorder, og betragtningsvinklen er begrænset. Ellers er der ikke meget at kritisere.

Også i denne test:

Fire 55" 4K-tv’er

Sony Bravia KD-55X8505C

Paranoid Android

Sonys kombattant i mellemklassen leverer solid ydelse på billedfronten, men hæmmes af en lidt ufærdig brugerflade.

Den elegante skærm har fremragende billedprocessering og formår at få selv lavopløst indhold til at se rigtig godt ud. Her får du et billede med masser af detaljer og naturtro farver. Rekordlav forsinkelse er godt nyt for gamere.
Det er meningen, at den nye Android-brugerflade skal løfte smart-tv til nye højder, men foreløbig opleves den som temmelig trist, hvad brugervenlighed og udvalget af interessante tjenester angår.
Læs hele testen

LG 55UF860V

Svag kontrast

Det nye LG ser tilsyneladende meget prisbilligt ud med sine flotte specifikationer, men 55UF860V kikser lidt, hvad kontrasten angår.

LG-skærmen har rigtig god skarphed og bredere betragtningsvinkel end konkurrenterne. Komfortabel betjening med pegefjernbetjening trækker også op.
LG scorer kun middel på kontrast og sortniveau på grund af bagbelysningen, der lyser for store billedpartier op ad gangen.
Læs hele testen

Panasonic Viera TX-55CX700/CXC725

Multitalent

Selv efter yderligere sammenligninger fortsætter Panasonics CX700-serie med at imponere testpanelet.

Godt sortniveau, jævn lysfordeling og naturtro farvegengivelse karakteriserer Panasonic-skærmen, der også er blevet hurtigere og mere brugervenlig end tidligere generationer.
Smart-platformen fra Firefox fungerer fint – bare vær obs på, at udviklingen af nye apps til dette system typisk vil tage længere tid end til andre platforme.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Samsung TQ98Q80C: King size TV!

Scroll to Top