TEST: Sony KD-65AG9

Master Series er tilnavnet til Sonys allersejeste produkter, hvor ydelsen er i fokus, og prisen kommer i anden række. Vi har stadig testen af 8K-skærmen KD-85ZG9 i frisk erindring, og den var så skarp og kontrastfuld, at den næsten brændte sig fast på nethinden, permanent! Desværre vil den også brænde et stort hul i tegnebogen, medmindre man har fået et gyldent håndtryk for nylig.

OLED-skærmen KD-65AG9 er det lidt mere fornuftige medlem af Master-serien. Her er LCD-teknologien erstattet af OLED, hvilket indebærer nogle billedmæssige fordele samt en væsentlig slankere formfaktor og ditto pris. Til gengæld må man undvære 8K-opløsning og skærmstørrelser på ladeportniveau (selv om den faktisk fås op til 77 tommer). Måske kan man få det bedste af begge verdener her?

Design

Årets model KD-65AG9 er et slankt og stiligt TV – væsentlig mindre omfangsrigt end Sonys første OLED-TV, KD-65A1. Billedpanelet står tilsyneladende direkte på TV-møblet, med kun en lille flig af foden som synlig støtte. Det bidrager til et minimalistisk og moderne udtryk, der går hånd i hånd med OLED-teknologien.

At lade TV-skærmen hvile på underlaget, som Sony har valgt, giver et meget sømløst udtryk. Ulempen er dog indlysende: En eventuel soundbar foran vil umiddelbart skygge for den nederste del af billedet. Hvis man vil have en soundbar, skal den derfor monteres over eller under TV’et. Sony har imidlertid løst dette ved at tilbyde potent indbygget lyd med Acoustic Surface-teknologien, som sender lyden direkte ud af skærmen.

Alternativt kan man vælge at vægmontere TV’et – uden den voluminøse staffelifod på bagsiden passer AG9 bedre til dette end tidligere Sony-modeller.

Brugervenlighed og funktioner

Sony har længe været på Android-holdet, og AG9 er ingen undtagelse. Det kommer med version 8.0 af Android-operativsystemet, som har fået en række brugermæssige forbedringer.

For det første er menuerne blevet meget mere overskuelige og bedre tilpasset nutidens TV-vaner, hvor TV-kanaler lever side om side med streaming-tjenester. Sony har også gjort deres egne TV-indstillinger lettilgængelige via en genvejsmenu.

De fire HDMI-indgange er af typen 2.0, ikke den seneste version 2.1, som LG’s nye OLED-skærme kan skilte med. Det spiller ikke den store rolle her og nu, men kan betyde begrænsninger med fremtidige spilkonsoller, der tager højere billedfrekvenser i brug (f.eks. forventes PlayStation 5 at kunne håndtere 4K-opløsning med op til 120 billeder i sekundet).

Med KD-65AG9 følger Sonys opgraderede premium-fjernbetjening i børstet metal. Funktionaliteten er meget lig tidligere modeller, men ergonomien, den taktile følelse af knapperne osv., er kilometer bedre end den gamle “mursten” og virker mere passende til en model i denne prisklasse.

Som de fleste Android-TV’er har Sony et godt app-udvalg, og AG9 opleves også som meget hurtigt at betjene. Nyt i år er understøttelse af AirPlay 2, der betyder, at man også kan vise indhold fra Apple-enheder (inklusive video og streaming) på Sony-skærmen.

AG9 kan desuden prale af en særlig gaming-mode med en forsinkelse på lige over 20 millisekunder. Det er ikke helt så lavt som LG’s C9- og E9-modeller, men bestemt et brugbart TV at spille PlayStation på alligevel.

Billedkvalitet

KD-65AG9 er proppet med de nyeste Sony-innovationer på billedfronten, deriblandt den nye videoprocessor X1 Ultimate.

Processoren spiller en vigtig rolle for OLED-skærme. Fordi billedpanelet er næsten identisk fra producent til producent, er det netop på selve “billedmotoren”, at de kan gøre en reel forskel. LG har deres Alpha 9, Philips deres P5-processor, og Sony sværger til deres X1 Ultimate med tilhørende billedprocessering, som er en af de bedste processorer på markedet.

Det første indtryk af KD-65AG9 er da også, at det får alt billedmateriale til at se glimrende ud. Vi begyndte testen med gamle optagelser fra vores Canal Digital OnePlace PVR-boks. Her er det tydelig, at selv temmelig komprimerede HD- og SD-optagelser får et reelt løft.

KD-65AG9 håndterer opskalering og støjreduktion på fornem vis. Desuden er det et af de allerbedste TV’er, vi har set, når det gælder bevægelse. Optagelser fra Champions League ser utrolig glatte og sømløse ud.

Sonys Motionflow-interpolering skelner fint mellem kamerabevægelser og bevægelser på banen og undgår, at det hele ser kunstigt ud. Samtidig kan det følge hurtige kamerapanoreringer, uden at billedet bliver brudt op. Derfor tror vi, at vi måske har fundet vores nye yndlingsskærm til sport!

Til film og TV-serier foretrækker mange at slå ekstra billedprocessering fra for på den måde at få et mere puristisk billede, der er tro mod originalen. Også her er AG9 i sit es med en meget præcis filmindstilling. Det har desuden en særlig Netflix-kalibreret indstilling, som optimerer billedet, når man ser film og serier fra den populære streaming-tjeneste.

Kontrast- og farvegengivelsen er meget præcis med meget lidt at sætte en finger på. Sony AG9 har en neutral farvepalet i filmindstillingen uden tegn på synlige farveschatteringer eller andet, der kan forhindre en livagtig billedoplevelse.

Som de fleste OLED-skærme har AG9 et formidabelt sortniveau, men det er ikke sådan, at alt er sort som kul – selv de små, mørkegrå detaljer i mørke scener kommer godt frem, uden tendens til “black crush”. Betragtningsvinklen er, som sædvanlig for OLED, upåklagelig. Men vent lige lidt … Ser billedet ikke lidt tamt ud?

Jo, faktisk. Selv om Sony-skærmen har et imponerende sortniveau og god kontrast, er der ikke noget, der siger “pang” her. Især når det kommer til moderne HDR-video (High Dynamic Range), er det tydeligt, at der mangler lidt power sammenlignet med de allerbedste.

Begrænset lysstyrke har længe været OLED’s akilleshæl og bør ikke komme som nogen stor overraskelse – men AG9 er lidt svagere, end vi havde forventet. Sammenlignet med LG’s E9 er det tydeligt, at Sony har valgt en lidt anden billedfilosofi med vægt på mikrodetaljer frem for “makrodynamik”. Det går ud over intensiteten i lyse scener.

Med almindeligt SD-indhold er det ikke noget stort problem, men ved krævende scener i HDR-kvalitet bliver det mere tydeligt. Selv om begge TV’er understøtter Dolby Vision, er der ingen tvivl om, at konkurrenten fra LG, OLED65E9, i praksis er mere lysstærk og kontrastrig med mærkbart mere knald på og liv i de lyse partier. Solskin stråler stærkere, flammer glød mere – alt ser lidt mere levende ud på LG-skærmen.

Sony må selvfølgelig også se sig slået af QLED-modeller som Samsungs QE65Q90R på dette område.

Lydkvalitet

KD-65AG9 anvender Sonys efterhånden velkendte Acoustic Surface-teknologi, hvor selve OLED-panelet bruges som højttaler. Mere præcist sidder der specielle højttaler-drivere (aktuatorer) bag skærmen, som får billedpanelet til at vibrere og dermed skaber lyd. AG9 kan prale af nye ovale aktuatorer til venstre og højre stereokanal. Desuden har det to almindelige højttaler-enheder bagpå, der tager sig af basområdet.

Sonys ukonventionelle højttalerløsning kan virke underlig, men fungerer utrolig godt i praksis. Lyden fra KD-65AG9 er kraftig, dynamisk og fyldig. Både dialoger og lydeffekter fremstår sprøde og klare, og det bedste af det hele er, at det kommer direkte ud af skærmen!

Det bidrager til usædvanlig god koordination mellem lyd og handling: Det visuelle og det akustiske billede stemmer bedre overens hos Sony, end de gør på mange andre TV’er, og betyder faktisk, at det klarer sig fint uden soundbar.

Konklusion

Sony KD-65AG9 placerer sig velfortjent i high-end-klassen med både lyd og billede i topkvalitet – i sig selv en sjælden kombination.

Billedmæssigt er der meget lidt at sætte en finger på, med rigtig god billedkvalitet på alt TV-indhold. Sony-skærmen ser bl.a. topgodt ud på sport. Den skuffer imidlertid lidt på moderne 4K HDR-indhold: Lysstyrken er mærkbart svagere end hos de hårdeste konkurrenter.

Sonys flagskibs-OLED kan til gengæld skilte med meget potent indbygget lyd, hvilket sparer dig for udgiften til en soundbar – ud over at give en lækker minimalistisk TV-løsning.