Hvis du vil være helt sikker på at få et kanongodt billede i TV-stuen, skal du bare gå efter den største OLED-skærm, du har råd til. Det er LG, der producerer alle OLED-paneler, så du finder normalt de bedste OLED-priser på LG’s egne TV’er.

Det er ingen undtagelse, når vi kommer op i 77 tommers størrelse. Mens LG har en priskonkurrent i Philips på 55 og 65 tommer, så producerer Philips ikke 77 tommer (eller – Gud forbyde det! – 88 tommer). Du finder ikke mange 77-tommere til under 50.000 kroner, og selv den testede C9-model startede på 40.000 kroner. Hvilket gør 2019-modellen særlig interessant nu, hvor den er faldet med 10.000 kroner.

Billedprocesseringen fik en kraftig opgradering i 2019 i forhold til året før, og brugerfladen har også fået en lille ansigtsløftning.

Design

Med sit store format er OLED77C9 som forventet én stor, sort overflade, når man ser det forfra. Men rammen omkring billedet er tynd, så man slipper for, at det breder sig mere end nødvendigt. Det er mere eksklusivt end lillebror B9, både indvendig og udvendig, samtidig med at det koster mindre end topmodellen E9.

C9 står på en robust metalfod, der også fungerer som diffusionslinse for lyden fra højttalerne på undersiden af skærmen. Dermed sendes lyden direkte mod lytteren, så man får den bedst mulige lydgengivelse.

Den relativt blanke skærmoverflade reflekterer lys fra omgivelserne direkte, næsten som et spejl, bare meget mindre. Men antirefleksbelægningen fungerer så godt, at det ikke opleves som et problem.

Faktisk er refleksioner et større problem på Samsungs 82 tommers Q70R, selv om dets skærmoverflade er mat.

En forglemmelse ved vægmontering

Højttaleren kan tages af foden, så man kan hænge TV’et op på væggen, og så bliver et ret kraftigt minus ved designet tydeligt. Nemlig at alle stikkene sidder bag på TV’et. Det betyder, at man enten må købe et vægstativ, der rager godt ud, så man kan komme til på bagsiden af TV’et, eller slutte alle kilder til på forhånd, før man hænger det op.

Brugervenlighed og funktioner

Selv om der er tale om en 2019-model, er C9’s HDMI-indgange af den nyeste standard, altså 2.1. De har væsentlig højere datahastighed (48 Gbit/s mod 18 Gbit/s fra HDMI 2.0). Det giver en række avancerede muligheder, som stadig er et stykke fra at blive realiseret, men som kan blive relevante i løbet af TV’ets forventede levetid. F.eks. kan 4K-video overføres med en billedfrekvens på op til 120 fps. Når og hvis den tid kommer.

Desuden får man en forbedret lydreturkanal (eARC) med øget båndbredde, hvilket giver mulighed for bedre lydkvalitet mellem TV’et og en eventuel soundbar.

Understøttelse af både Dolby Vision-billedformat og Dolby Atmos 3D-lyd er på plads, men så skal soundbaren eller lydsystemet selvfølgelig understøtte sidstnævnte.

G-SYNC

Desuden kan ivrige gamere glæde sig over, at TV’et er G-SYNC-kompatibelt og har variabel opdateringsfrekvens, hvilket betyder, at brugere med GeForce-grafikkort kan koble skærmen til og være sikre på, at billedet ikke bryder op eller giver højt input-lag. HDMI-forsinkelsen er kun 13 millisekunder.

C9 har operativsystemet WebOS 4.5, som gør det hurtigt og nemt at finde det indhold, man gerne vil se. Det G7, der står hjemme i min stue, er væsentlig langsommere at manøvrere med, for nu at sige det på den måde.

Menuen Home Dashboard viser relevante enheder i nærheden, såsom mobiler, Bluetooth-enheder og smarte IoT-enheder. Det stemmestyrede betjeningssystem ThinQ AI er også om bord, og efter Audun Hages test af den mindre 65-tommer i maj 2019 har C9 desuden fået understøttelse af Google Assistant.

App-understøttelsen inkluderer nu alt, hvad man har brug for, inklusive HBO Nordic, Netflix, Viasat og alle de vigtige danske TV-kanaler.

Billedkvalitet

Selve OLED-panelet er det samme som på 2018-modellerne, men øget processorkraft og smartere billedprocessering gør, at billedoplevelsen alligevel løftes en god tand. Alpha 9 Gen 2, som billedprocessoren hedder, analyserer videomaterialet og benytter en stor database med billedinformation (LG’s såkaldte Neural Network) til at finde de bedste algoritmer til vigtige processer som opskalering og støjreduktion.

Billedet ser da også vanvittig lækkert ud. Om det skyldes “kunstig intelligens” eller bare en masse processorkraft, ved vi ikke, men LG-skærmen giver rigtig gode resultater, næsten uanset hvad den bliver fodret med af signal.

Selv ret lavopløste YouTube-klip ser skarpe og kontrastrige ud med forsvindende lidt støj. Det samme kan siges om komprimerede TV-optagelser fra vores Canal Digital OnePlace satellitmodtager. Denne evne til at tackle forskellige indholdstyper og -kvaliteter bliver stadig vigtigere, da vi i dag hurtigt skifter mellem flow-TV, HDMI-kilder og indbyggede streaming-apps med meget forskellig billedkvalitet og opløsning.

Med 4K HDR-materiale foretrækker jeg imidlertid at slå alle den slags funktioner fra, inklusive bevægelsesudjævning, for at se indholdet, som det er tænkt. Den billedindstilling, jeg så foretrækker, er ISF Expert Bright om dagen og ISF Expert Dark om aftenen. Der findes en indstilling, der bare hedder ISF Expert, men den giver ikke helt rigtige farver af en eller anden grund. Så undgå den.

Med nyindspilningen af Lost In Space i Dolby Vision er billedet så skarpt og dybt med eksemplarisk sortniveau, at det næsten ikke er til at tro, hvis man ikke har set et OLED-TV før. Og farverne er meget behagelige. Det ser helt fantastisk ud i et mørkt rum.

Med reduceret lysstyrke burde OLED have en ulempe i forhold til LCD, men sammenlignet med Samsung Q70R er der faktisk væsentlig mere smæld i HDR-lyset på LG med Dolby Vision (som hos Samsung konverteres til almindelig HDR10). Med HDR10-indhold vender det igen og er marginalt i Samsungs favør.

Det er kun lysstyrken, vi taler om nu. I mørke skygger har LG’s TV stadig en stor fordel i ikke at bruge local dimming, som indimellem dæmper detaljerne i skygger for meget på Samsungs QLED-TV, til at man rigtig kan se dem.

Resultatet er, at jeg selv i dagslys foretrækker LG’s OLED frem for Samsungs QLED. Så må man leve med, at skærmstørrelsen “kun” er 77 tommer mod Samsungs 82. Forskellen er klart synlig, når skærmene står ved siden af hinanden, men når sandheden skal frem, er 77 tommer afgjort stort nok!

Forskellen er under alle omstændigheder ikke stor: Den ideelle afstand for at få biograffølelse med 40 procents synsvinkel er ifølge THX 2,35 meter for 77-tommeren. For Samsung øges den ideelle afstand til 2,5 meter.

Så er farvegengivelsen korrekt på LG-TV’et med mere dybde i de røde nuancer i ansigter. Farverne er både mere behagelige og har flere nuancer, end jeg formåede at få ud af Samsung (da jeg ikke ville ty til avanceret og brugerfjendtligt måleudstyr).

Nu ligger LG’s TV også en prisklasse over Samsung Q70. Audun sammenlignede 65-tommeren mod Q90R og konkluderede, at Samsung nogle gange kunne forveksles med OLED, hvad sortniveau angår, og at LG-TV’et ikke var utvetydigt bedre.

Læg hertil, at man i skrivende stund kan få et 82 tommers Q950 med 8K til 35.000 kroner, og det begynder at blive rigtig interessant!

Konklusion

LG C9 er endnu bedre end tidligere modeller på alle områder. Som smart-TV er LG-skærmen lynhurtig, ikke mindst til gaming, og understøtter nu endnu flere apps.

OLED’s største styrker er stadig det overlegne sortniveau kombineret med stærk kontrast, naturlige farver og bred betragtningsvinkel. Sammenlignet med de billigste LCD-skærme er lysstyrken også der, hvor den skal være, men dyrere LCD’er – LED såvel som QLED – har stadig mere power i højlys.

77-tommeren af C9 fremstår i høj grad som et kup i disse dage. Vi kan love dig, at 2020-versionen bliver meget dyrere!

Også i denne test:

Samsung QE82Q70R vs. LG OLED77C9