LG UR73 (55UR73006LA)

Ikke det smarteste - men fejende flot billede!

Denne LG-skærm leverer fremragende billedkvalitet, og selvom de smarte funktioner mangler lidt, er det et godt køb.

LG 55UR73 front scaled 1

LG er kendt for sine krystalklare OLED-skærme, men det koster stadig en pæn slat, hvis man vil have dem ind i stuen. Heldigvis har den koreanske producent også en hel del LCD-skærme til en overkommelig pris i sin portefølje.

UR7300-serien er en af de grundlæggende modeller fra 2023-årgangen, og det er tydeligt, at denne udgave er lidt “strippet” for nogle af de funktioner, vi er vant til fra LG.

For eksempel er det værd at nævne, at UR7300 ikke understøtter Dolby Vision HDR, som findes på de dyrere modeller – kun “almindelig” HDR10.

Derudover er fjernbetjeningen en enklere variant uden den populære Magic Remote-pegefunktion. Vi fandt dog ud af, at TV’et faktisk understøtter denne funktion, så hvis du kan få fat i sådan en fjernbetjening, kan du “pege” så meget, du vil.

LG er også kendt for at have sin egen brugergrænseflade – WebOS, som du også får på UR7300, men den er lidt langsommere at bruge her, end vi er vant til. Det er tydeligt, at denne skærm har lidt mindre processorkraft under motorhjelmen.

Tilslutningsmulighederne er OK, men du må nøjes med tre HDMI-indgange på denne model i stedet for de fire, du får på nogle af konkurrenterne. Hvis du har to eller flere spilkonsoller, kan det føles som et tab. Forsinkelsen er i øvrigt 12 ms.

Billedkvaliteten er det store lyspunkt på dette TV. For det første er lysstyrken meget god, hvilket gør det velegnet til at se på i lyse omgivelser. Kontrasten og sortniveauet er også fremragende, hvilket giver et levende billede til både almindeligt TV, sport og moderne HDR-indhold. Så hvis du kan leve med et lidt langsommere smart-TV (eller har et Apple TV eller Chromecast til rådighed), er LG UR7300 et fremragende køb.

Læs videre
Exit mobile version