55″ OLED-TV’er fra LG, Samsung og Sony

De bedste OLED TV'er til en fornuftig pris

OLED er ofte garant for god billedkvalitet, men hvilket af disse tre OLED-TV'er er det allerbedste køb?

OLED gruppetest 7

LG OLED C4, Samsung S90D og Sony Bravia 8. (Foto: Audun Hage)

OLED-teknologien har gennemgået en fantastisk udvikling i løbet af de seneste 10 år. Fra at være en eksotisk og futuristisk skærmteknologi, der var forbeholdt de mest eksklusive high-end TV’er, er de avancerede skærme langsomt, men sikkert blevet en udbredt og vigtig del af markedet. Næsten samtlige TV-producenter har nu en eller flere OLED-modeller i sortimentet.

Der er dog stadig et stykke vej til, at OLED kan betegnes som hvermandseje, for ifølge salgstallene er det stadig kun en brøkdel af TV-køberne, der rent faktisk under sig selv et OLED-TV. Det skyldes nok først og fremmest, at priserne stadig ligger i den høje ende – eller måske kender folk ikke forskellen på OLED, QLED og MiniLED?

Hvis du er mere end almindeligt optaget af billedkvalitet, er der ingen tvivl om, at OLED har meget at byde på i form af skarpe billeder med fremragende kontrast, fænomenale farver og et dybt sortniveau uden skygger og uklarheder.

 

Samsung, Sony og LG

I denne test ser vi på de nye premiumskærme Samsung S90D, Sony Bravia 8 og LG OLED C4. Tre OLED-TV’er med lidt forskellige teknologier ombord, men med én ting til fælles: De leverer alle en fantastisk billedkvalitet. Men der er også nogle vigtige forskelle.

Det faktum, at en gigant som Samsung er begyndt at udvikle sine egne OLED-skærme samtidig med QLED-TV, siger en hel del om, hvor vigtig teknologien er blevet. Men også mindre high-end-producenter som Sony har favnet teknologien.

Hvilke skærmstørrelser er tilgængelige?

LG OLED C4-serien fås i en bred vifte af skærmstørrelser fra 42 til 83 tommer. S90D-serien fra Samsung spænder fra 48 til 83 tommer, mens Sony indtil videre nøjes med 55, 65 og 77 tommer.

Det har vi lagt vægt på i testen

Vi har testet og sammenlignet 55-tommer-versionerne side om side i mørke og lyse omgivelser. Vi har testet TV’erne op mod hinanden under kontrollerede lysforhold. Ud over at foretage visuelle observationer af billedkvaliteten har vi også foretaget målinger af kontrast, lysstyrke og farvegengivelse samt forsinkelse (input lag) for at se, hvordan skærmene yder i forhold til hinanden. Brugervenlighed og lydkvalitet blev også vurderet.

Hvilket af disse OLED-TV’er giver den bedste samlede oplevelse til prisen? Læs og bliv klogere!

Læs videre
Exit mobile version