TestSamsung Smart Hub

I en klasse for sig

Samsung var den første producent, der lancerede begrebet Smart TV, og fortsat er der ingen andre leverandører, som kan prale af en så bred vifte af tjenester.
forfatter

Portalen, som Samsung kalder Smart Hub, har den klart lækreste brugerflade i denne sammenligningstest, og udvalget af apps og funktioner er imponerende. Her finder du mange interessante, lokalt forankrede tjenester, som Samsung er først ude med. Her er spil som Angry Birds, egen vejrmeldings-app, en god web-browser og mulighed for Skype videosamtale.

Ud over de præinstallerede programmer tilbyder Samsung et rigt udvalg af apps og spil til download, både gratis og som betalingstjenester. Tjenesten er ikke så “åben”, men så længe Samsung er en dominerende aktør, vil mange indholdsleverandører prioritere denne platform.

Samsung er gode til at komme med hyppige opdateringer af tjenesterne, af og til for ofte: Man skal til tider acceptere download og forstyrrende servicemeldinger – en bekræftelse af, at tv’et for alvor har taget skridtet over i computerverdenen.

Brugervenlighed og betjening
Samsung har udstyret deres Smart TV med to forskellige fjernbetjeninger. Den ene er den velkendte standard fjernbetjening. Den anden er en mere avanceret variant med trykfølsom plade og indbygget mikrofon. Trykpladen bruges, når du skal navigere i menuer, og er især praktisk, når du skal navigere i browseren.

Ud over fjernbetjeningen har Samsung også lanceret muligheden for at betjene tv’ets funktioner ved hjælp af tale og håndbevægelser. Disse to funktioner fungerer både uafhængigt og i kombination med hinanden. Når man hertil lægger, at Samsung-systemet også kan styres via iPhone og iPad samt Android-telefoner, er det næsten overvældende, hvor mange kontrolmuligheder man har.

For at tv’et skal kunne registrere dine bevægelser, skal du sidde lige foran og maks. 4 meter fra skærmen. Da kan du f.eks. styre musemarkøren i browseren ved hjælp af håndfladen og “klikke” ved at lukke hånden. Kontrollen er imidlertid meget følsom, og det kræver lidt træning at ramme det, man er ude efter. Et andet forbehold er, at sensoren kræver meget lys i rummet for at registrere dine bevægelser.

Stemmestyringen er nu opdateret med understøttelse af dansk, norsk og svensk kombineret med engelsk for visse kommandoer. Du kan tænde og slukke for tv’et, skifte kanal og gå direkte til forskellige menuer ved hjælp af stemmen. Det er først og fremmest meget sjovt, men softwaren er ikke moden til at erstatte den traditionelle fjernbetjening endnu. Vi sidder lidt med følelsen af, at Samsung muligvis har sigtet lidt højt og hellere skulle have satset på at finde den mest effektive betjeningsmetode af dem alle og udvikle den endnu mere.

Annonce

Samsungs Smart Hub er på mange måder i en klasse for sig. Brugervenligheden og udvalget af gode tjenester gør, at det her er den mest komplette Smart-portal på markedet lige nu.


Den grafiske brugerflade er meget lækkert, og du kan vælge imellem forskellige baggrunde for at gøre programoversigten mere personlig.

Læs alle artikler i én uge for 19 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Allerede abonnent?

Også i denne test:

Philips Smart TV

Satser på ny app-platform

Philips er gået i brechen for en åben fælles standard inden for Smart TV.

LG Smart World

Med magisk fjernbetjening

LG’s Smart-platform er både lækker, veludstyret og nem at bruge takket være den stilige fjernbetjening.

Panasonic Smart Viera

Ny vin på gammel flaske

Panasonic var sammen med Samsung en af de første producenter, der fik en ordentlig Smart-portal på plads. Under paraplyen Smart Viera tilbyder de en række opdaterede tjenester.

Lille notits

Sony og Google TV

Sony har ikke lanceret nogle nævneværdige Smart-nyheder i 2012. Det, alle venter på nu, er den nye fritstående Google TV boks, som Sony har udviklet.

Har du dette produkt?
Giv din karakter.
0 / 6

Your page rank:

forfatter

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Læs også: