Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 9 rejsehøjttalere

De bedste rejsehøjttalere

Musikken skal selvfølgelig med udenfor til sommer, og en trådløs højttaler er den bedste måde at gøre det på.

Skrevet af / 10/06/2016 - 06:00
9 rejsehøjttalere
Jonas Ekelund

Produkter i denne test

Nu begynder det at sitre i benene af bare forventninger til en sommer med sol og strand og ikke mindst ferierejser. Det betyder også, at man hører en del musik udendørs. Hvis man er alene, fungerer et par hovedtelefoner selvfølgelig fint. Men hvad hvis man er flere, der vil høre musik sammen?

Den oplagte løsning er det, vi kalder rejsehøjttalere. Dvs. en batteridrevet trådløs højttaler, der er så lille, at man let kan stoppe den i turtasken eller få plads til den i kufferten.

Selvfølgelig må man indse, at der er visse begrænsninger, når man stiller krav om lav størrelse, vægt og pris. En rejsehøjttaler er derfor ikke noget, man kan regne med at bruge hjemme i stuen til hverdag, hvor lydstyrke og -kvalitet spiller en større rolle.

Men udendørs, hvor det vigtigste er, at de er praktiske og lyder godt nok, kan de giver et stort løft. Picnic’en bliver sjovere med lidt baggrundsmusik, sejlturen mindre kedelig, timerne i liggestolen mere udholdelige, og grillfesten på campingpladsen bliver pludselig til en dansefest.

Rejsehøjttalerne bliver også bedre for hvert år, der går. Sammenlignet med de modeller, vi testede for et år eller to siden, har årets udvalg bedre batterilevetid, og mange flere tåler vandsprøjt. Det er også blevet lettere at forbinde dem med mobilen takket være understøttelse af NFC (Near Field Communication). Og de fleste understøtter i dag Bluetooth-overførsel med bedre lydkvalitet end standard.

Den gennemsnitlige lydkvalitet ser ligeledes ud til at være på vej op, med en basgengivelse, som vi kun kunne drømme om tidligere.

Læs også sidste års test på nettet. Mange af modellerne er stadig aktuelle.

 

Tjekliste for rejsehøjttalere

  • Er den lille nok til, at du ikke skal ofre noget andet for at få plads til den i kufferten?
  • Vejer den tilstrækkelig lidt til, at det ikke er et problem at have den i rygsækken en hel dag?
  • Kan den tåle vandsprøjt, så du ikke skal være urolig for at bruge den udenfor?
  • Har den et batteri, der kan holde al den tid, du skal bruge den i løbet af dagen?
  • Kan den lades op med en standard mobiloplader, så du ikke behøver at huske en speciel oplader?
  • Er den så nem at bruge, at alle kan betjene den uden manual?

 

Testkriterier

Vi har bedt producenterne om nye modeller af trådløse, batteridrevne højttalere i lille format. Prisklassen skulle være ca. 1.000-1.500 kroner, og vi har måttet diskvalificere et par modeller, der var for store eller for dyre.

Vi har vurderet, hvor nemme de er at betjene, og givet dem plus- eller minuspoint for funktioner og holdbarhed. Endelig har vi lyttet til en spilleliste med høj lydkvalitet på dem fra en smartphone, der understøtter alle højkvalitetsstandarder. Den samlede karakter er ikke et gennemsnit af delkaraktererne, men snarere en sammenvejning, hvor også prisen spiller ind.

Produkter i denne test

Klipsch Groove

Håndfast og vandfast

En kraftig højttaler med god bas og vejrbeskyttelse, men få funktioner.

Vandtæt nok til udendørs brug. Kraftig basgengivelse takket være de store højttaler-elementer. God byggekvalitet.
Få funktioner og finesser. Hvis man skruer for meget op, begynder det at lyde dårligt.
Læs hele testen

Denon Envaya Mini

Lille og prisbillig

Hvis du både har en tynd tegnebog og en lille kuffert, er Envaya Mini et godt valg til rejsen.

Meget fleksibelt format og tiltalende pris. Kan både tåle hårdhændet behandling og vandsprøjt. Forbløffende lydressourcer i forhold til størrelsen.
Den opgivne batterilevetid er lige lovlig optimistisk. Mangler dybbas.
Læs hele testen

JBL Charge 3

Kraftig og robust

Sidste års sensation spiller nu endnu højere og er endnu bedre beskyttet mod elementerne.

God lydkvalitet med kraft og håndfast bas. Den mest vandafvisende i testen. Imponerende batteritid. Kan kobles med andre JBL-højttalere.
Mangler NFC for nem parring med mobilen. Kan lyde lidt indelukket.
Læs hele testen

UE Roll

Solidt legebarn

En sjov og praktisk højttaler, som man kan tage med overalt, og som lyder overraskende godt.

Imponerende beskyttelse mod vand og sand. Samme gode lydkvalitet som Boom. Flere højttalere kan kobles sammen.
Mister nogle party-point på manglende dybbas.
Læs hele testen

Kitsound Hive Evolution

Flot men ikke problemfri

Det luksuriøse og solide ydre modsvares desværre ikke af et lige så imponerende indre.

Meget praktisk transporttaske. Gedigent aluminiumchassis. Kan kobles med en anden højttaler.
Kan ikke lades op med mobiloplader. Lyden er ubalanceret og farvet.
Læs hele testen

LG Music Flow P5

Billig med lang spilletid

Rejsevenlig og praktisk højttaler med smarte funktioner og en tiltalende pris.

Fremragende batterilevetid. Kan parres med endnu en højttaler. Nem håndtering og lav pris.
Ikke vandresistent til udendørs brug. Få funktioner. Lyder lidt indelukket og bas-svagt.
Læs hele testen

Philips BT6600

Praktisk med mange funktioner

En god størrelse og meget simpel betjening gør Philips’ højttaler til et tillokkende valg.

Meget nem håndtering. Smart lade-dock og opladning af mobile enheder. Solid og praktisk.
Mangler aptX for bedre lydkvalitet. Ikke de samme basressourcer som mange af konkurrenterne.
Læs hele testen

Samsung Level Box Pro

Vellydende luksus

Flot højttaler med aluminiumskal, gode funktioner og imponerende lyd.

Stilfuld med solid byggekvalitet. Fremragende lyd med markeret basgengivelse. App med equalizer.
Manglende vandresistens gør den mindre velegnet til udendørs brug.
Læs hele testen

Sony SRS-XB3

Robust og bastung

En praktisk og vandfast højttaler med god lydkvalitet og en bas, der burde være umulig.

Kan oplade mobilen. Meget lang batterilevetid. Fremragende lydkvalitet og opsigtsvækkende basgengivelse.
Man skal huske den særlige oplader på rejsen.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top